Helene Madsen er 30 år gammel og bor i Midt-Vestjylland med sin mand Paw og deres to børn. Hun har sagt sit job som bankrådgiver op for at hjemmepasse først sin 3-årige datter og er nu på barsel med sit yngste barn. Helene og Paw har været meget bevidste om, hvordan Helene skulle kompenseres for den manglende indbetaling til pension, når hun ikke arbejder de næste par år.
Af Mille Skjold Madsen
Hvordan har I fordelt barslerne?
Ved første barn holdt min mand fri i to måneder efter fødslen, og resten af barslen tog jeg samt et ekstra år hjemme på hjemmepasningstilskud.
Ved andet barn holdt min mand fri i seks uger, hvor han har taget af barslen. Indtil videre har jeg resten af barslen, men planen er, at min mand skal gå hjemme den sidste del, men hvor længe ved vi ikke endnu. Vi har dog besluttet, at lillebror først skal i institution, når han er to år. Valget faldt på mig i første omgang, da vi tænkte jeg bedst kunne trives i at gå hjemme. Her ved nummer to er jeg dog begyndt at trænge til at komme ud og arbejde igen, og derfor skal min mand tage over på et tidspunkt.
Har I måtte ændre planerne undervejs?
Ja, som udgangspunkt havde vi nok regnet med, at jeg skulle gå hjemme under begge barsler, men da jeg har fået et større ønske om at komme på arbejdsmarkedet igen, og min mand har ytret ønske om at have mere tid med børnene, har vi revurderet det her den seneste tid.
Hvordan er du blevet økonomisk kompenseret i dit parforhold ved at være den som tager barslen?
For syv år siden købte vi vores første hus sammen, hvor min mand havde en formue med på 300.000 kr. Jeg krævede, at vi fik lavet en samejekontrakt, hvis han skød pengene ind i huskøbet. Dermed skyldte jeg ham 150.000 kr. af vores provenu ved salget af huset, hvis vi gik fra hinanden. Men da jeg startede hjemmepasning, og vi blev gift, valgte vi at ophæve samejekontrakten, så vores formue nu bliver delt 50/50 mellem os ved skilsmisse – og dermed er jeg allerede nu blevet kompenseret med dette beløb. Det er et beløb efter skat, så det er gældende for mange års indbetaling til pension.
Synes du, det er vigtigt, at tænke over pension, når man skal på barsel/hjemmepasse?
– og hvis ja, hvorfor?
Ja, men om det giver mening at indbetale til pension er individuelt. Det allervigtigste er, at der er taget stilling, og man tager et velovervejet valg ud fra dialog med sin partner.
Det er vigtigt, at det er en dialog, man har med sin partner, så man ved en evt. fremtidig opdeling af økonomien, ved hvordan det står til, og at der er taget stilling.
I vores tilfælde har vi lavet en opvejning af, hvor meget vi gerne vil “betale” for at have pengene stående i frie midler og dermed kan bruge som frihed og oplevelser, mens vi er “unge”. Senere i livet skal vi igen begge være mere på arbejdsmarkedet og kan opbygge formue til alderdommen igen.
Vi har hver især fyldt vores aktiesparekonti op, og i et fremtidigt job kommer jeg måske til at tjene over topskattegrænsen, hvor det kan give mening at indbetale ekstra til pension i stedet for at betale topskat. Jeg er i forvejen ikke helt på bar bund pensionsmæssigt, da jeg har haft gode ordninger i tidligere jobs.
Har du nogle tanker om, hvad du skal bagefter?
Ja, men jeg er ikke sikker på, hvad jeg ønsker for fremtiden, for jeg synes aldrig rigtig, jeg fandt min rette hylde, inden jeg sagde mit job op. Det håber jeg at finde i mit fremtidige job, som dog med stor sandsynlighed bliver i finanssektoren, da det er der, jeg har erfaring, interesse og netværk.
Hvad er dine tanker om, at kvinder typisk tager barslen?
At det er folks frie valg. Jeg går generelt ind for ligestilling, og der kunne godt være bedre barselsvilkår for mændene på arbejdsmarkedet mht. løn osv. Det skal ikke være den økonomiske gevinst/forhindring, der afgør, hvem der går hjemme på barsel.
Jeg tror dog også på, at vi ikke skal underkende det biologiske perspektiv i at blive mor. Forældre er som udgangspunkt lige, men jeg tror helt sikkert, der er en overvægt af kvinder, der føler et større behov for at have længere tid med børnene, end mændene har. At det så har den ærgerlige konsekvens, at kvinder typisk står dårligere økonomisk, er trist og helt sikkert noget, der skal belyses. Som for eksempel ved at gøre samtalen om kompensation mere normal.
Hvordan kan vi kvinder – ifølge dig – sikre os bedst økonomisk, hvis vi skulle blive skilt?
Økonomi er meget individuelt, men den sikreste måde er helt sikkert at indbetale til pension, da denne er særeje ved en skilsmisse (der er undtagelser ved store ekstraordinære indbetalinger/skævvridning i pensioner).
Derudover kan man blive gift/have fællesøkonomi, så alt formue deles ligeligt.
Man skal især være opmærksom på den model, hvor man som kvinde kommer til at stå for alt det huslige hverdagsøkonomi, og manden står for de store ting som hus, bil mv. Det kan skabe en stor skævvridning økonomisk, hvis man en dag går fra hinanden, og hele kvindens indtægt er “spist” op, mens han har betalt af på et hus. Det kan lyde som en selvfølge, at det ikke er hensigtsmæssigt at leve sådan, men det er min oplevelse, at flere stadig gør.