Kvinder tjener stadig mindre end mænd, og hvis den statistik skal ændres, så er vi nødt til at skride til handling. Det mener to kvinder, som derfor har kaldt alle kvinder til fredelig protest foran Christiansborg.
Af Mille Skjold Madsen
7 procent. Så stor forskel er der på mænd og kvinders løn, hvis de arbejder på samme arbejdsplads, har samme profession og samme job. Det viser et stort internationalt studie, som blev publiceret i Nature Human Behaviour. I studiet undersøgte forskerne ulighed i løn mellem kvinder og mænd i 15 lande, og mens de fandt et løngab på 7 %, når de sammenlignede mænd og kvinder i samme job på samme arbejdsplads, så fandt de også et løngab på 18 % blandt alle beskæftigede.
“Vi kvinder er mere værd, og det er på tide, at vi taler højt om det,” siger Birgitte Baadegaard. Hun er debattør med fokus på kvinders stilling i verden og forfatter til bøgerne “Lige er ikke det samme som ens” og “ManiFEST for kvinder”.
Derfor har hun sammen med podcastvært Noell Elise arrangeret en fredelig protest foran Christiansborg d. 16. november 2023 kl 11.30-13.00. De opfordrer alle kvinder til at nedlægge arbejdet for en dag for at gøre det synligt, hvilken betydning kvinder har for samfundet. Og datoen er ikke tilfældigt valgt. For løngabet mellem mænd og kvinder svarer til, at kvinder arbejder gratis fra d. 16. november og resten af året.
“Det er ikke en protest med et politisk fokus, men et menneskeligt fokus. Det er jo ikke nogens skyld, at vi har et løngab, men en systemisk adfærd, som er båret gennem mange generationer, og nu har vi i nogle år talt om det i samfundet, men det er tid til at sætte handling på,” siger Birgitte Baadegaard.
Udover en protest, så mener Birgitte Baadegaard også, at løngabet bl.a. skal løses ved at skabe større gennemsigtighed omkring løn, tale åbent om kønsbias ift. hvordan vi vurderer mænd og kvinder på en arbejdsplads og til sidst kigge på, hvorfor nogle fag med flere kvinder er lavere lønnet end fag, hvor der er flere mænd ansat.
Find det revolutionære gen frem
Protesten vil være fredelig uden bannere og slagråb, men med flere taler, meditation og musik, hvor fokus er på at markere værdien af kvinders indsats i samfundet.
Birgitte Baadegaard og Noell Elise har indtil videre oplevet stor støtte på sociale medier til demonstrationen, men der er også nogle kvinder, som skriver, at de er bange for at forlade arbejdet for at gå til protesten.
“Jeg får beskeder fra kvinder, som er bange for at blive dømt eller fyret ved at komme, og det vidner jo for mig om, at vi er nødt til at gøre noget, for kvinder skal ikke føle frygt. De skal vise samfundet, hvor værdifulde de er ved netop ikke at udføre deres arbejde, og jeg håber, at kvinderne finder modet frem til at gøre det alligevel, for hvis vi skal skabe forandring, så er vi nødt til at finde vores revolutionære gen frem og råbe højt om den værdi, vi har for samfundet,” siger Birgitte Baadegaard.
Hun håber også, at virksomhederne vil støtte op om deres kvindelige medarbejdere ved at give fri til protesten, men hvis det ikke er tilfældet og man er bange for ulovligt fravær, så kan man også tage en halv fridag.
“Jeg sad faktisk i et fly, hvor der pludselig var en kvinde som råbte “16. november!” til mig. Og så tilføjede hun: “Jeg kommer. Jeg har taget en halv fridag, for jeg vil gerne støtte op”. Det var mega cool at opleve, hvor langt vi når ud, og hvis man er bange for ulovligt fravær, så kan det jo også være en løsning,” siger Birgitte Baadegaard.
Inspiration fra Island
I 1975 skete noget lignende på Island. Her protesterede de islandske kvinder mod løngabet mellem mænd og kvinder ved at nægte at arbejde og lave huslige gøremål i en dag. De ville gerne opnå ligestilling i arbejdslivet og få deres arbejde i familien anerkendt. 90 % af landets kvinder nedlagde arbejde og huslige gøremål, hvilket endte i en stor demonstration i Reykjavik.
Det førte til, at flere funktioner i samfundet gik i stå: Der var ingen telefonservice, aviserne blev ikke trykt, skoler lukkede, flyvninger blev indstillet og bankdirektører måtte arbejde som kasserer for at holde bankerne åbne. Resultatet af demonstrationen blev, at Island indførte større ændringer i lovgivningen, som gav kvinderne flere rettigheder.
I dag topper Island ligestillingsstatistikkerne, og er udnævnt til det mest ligestillede land i verden for 14. år i træk af World Economic Forum.
“Vi ved ikke om der kommer 30 kvinder eller 3.000 kvinder til vores protest, men vi håber på, at der er rigtig mange som vil støtte op, for historien viser jo, at man kan skabe forandring ved at markere sig,” siger Birgitte Baadegaard.
Vil du vide mere om protesten? KLIK HER