Studier viser, at mænd tager sig af de store økonomiske beslutninger som billån, boliglån og pension, mens kvinder tager sig af hverdagens forbrug og opgaver. Ifølge forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen er det med til at fastholde os i stereotype kønsroller, hvor kvinder kan risikere at komme bagud økonomisk. “Byt roller og se, hvad der sker,” lyder opfordringen.
Af Mille Skjold Madsen
Kvinder tjener mindre end mænd. Kvinders pension er mindre end mænds pension. Kvinders investeringsformue er mindre end mænds. Samtidig tager kvinder mest barsel, går oftere på deltid og tager sig af husholdningsarbejdet.
“Hovedårsagen til, at vi stadig ser de økonomiske kønsforskelle skal findes i hverdagens pengevaner og pengeadfærd, og vi skal derfor sætte fokus på, hvilke opgaver vi har i parforholdet, hvis vi vil de stereotype kønsroller til livs,” siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Sydbank.
Samme konklusion er den amerikanske økonom og professor Claudia Goldin kommet frem til. Hun har for nylig vundet Nobelprisen i økonomi for at have fremmet vores forståelse af kvinders virke på arbejdsmarkedet. Et af de største fund, som Goldin afslørede i sin forskning, var at forskelle i løn og deltagelse på arbejdsmarkedet ikke kan tilskrives biologiske forskelle mellem kønnene, men skyldes opdelingen af ulønnet omsorgs- og husholdningsarbejde mellem heteroseksuelle par.
“Vi kommer aldrig til at have ligestilling mellem kønnene eller mindske lønforskellen, før vi har ligestilling i parforholdet,” udtalte Claudia Goldin til CNBC Make It.
Myter om kvinders overforbrug
Hvis du er vokset op med tv-serien Sex and The City, så kender du sikkert også til det famøse citat fra Carrie Bradshaw, som siger til sin veninde: “Jeg kan lide at have mine penge, hvor jeg kan se dem: I klædeskabet.” Det er bare en af mange stereotype portrætteringer af kvinder, som individer der kun bruger penge på tøj og sko – men hvad siger tallene egentlig?
Når en kvinde bruger 100 kr. på tøj og sko, så bruger en mand 64 kr. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Det betyder, at kvinder i gennemsnit bruger 168 kr. mere på tøj og sko på sig selv hver måned sammenlignet med mænd. Myten om kvinders overforbrug bygger altså på 168 kr. om måneden.
“Kvinder tager sig ofte af det nære, mens mænd i høj grad tager sig af det mere komplekse i økonomien, og eftersom indkøb fylder både mere i tid og bevidsthed end omlægning af boliglån, så kan myten om “kvinders forbrug” leve videre,” siger Ann Lehmann Erichsen.
Økonomiske kønsroller
Retter vi blikket på hele økonomien i et heteroseksuelt parforhold, så har mænd ansvaret for 66 kr. ud af 100 kr., mens kvinder er ansvarlige for de resterende 34 kr. Ifølge Ann Lehmann Erichsen skyldes det faste kønsroller i parøkonomien.
“Vi ser ofte, at mændene har det sidste ord om de større beslutninger som familiens bolig- og billån, valg af varmekilde, bil og forbrugerelektronik. Det er også de store poster i budgettet, så derfor har mænd også mere at sige om familiens samlede forbrug end kvinder,” fortæller hun.
Det er et mønster, som tegner sig ud fra målinger i både Danmark, hele Skandinavien og andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Mænd tager hovedansvaret for billån og boliglån, forsikring og investering, mens kvinderne fylder køleskabet, klædeskabene, børnenes materielle behov og påtager sig hovedansvaret for gaveindkøb, jul og fødselsdage.
“Det kunne være interessant, hvis kvinder og mænd byttede roller i privatøkonomien og løste de opgaver, som den anden ellers har stået for. Hvis far nu fik hovedansvaret for at holde børnefødselsdagen, mens mor tjekkede sin pension, så kunne vi rykke ved de fastlåste økonomiske kønsroller,” siger Ann Lehmann Erichsen.
Økonomisk viden er vigtigt
Ifølge en undersøgelse fra den tyske forsikringsvirksomhed Allianz, så giver det også større finansiel forståelse, jo flere økonomiske ansvarsopgaver man har i husholdningen. Allianz havde stillet økonomiske spørgsmål til over 7.000 respondenter på tværs af syv lande (UK, USA, Frankrig, Spanien, Italien, Tyskland og Australien) som viste, at 1 ud af 4 har lav finansiel forståelse, og det især er kvinder, som har en lavere finansiel forståelse.
Tyskland var det eneste land i undersøgelsen, hvor kvinderne havde større finansiel forståelse end mænd. Det skyldes, at tyske kvinder ofte er den primære finansielle beslutningstager i husholdningen, vurderer rapporten.
“Når vi bytter økonomiroller i parforholdet, kan det også bidrage til en “knowledge mobilisation” – altså en mobilisering af og flytning af viden – mellem de to køn og ende med at gøre begge parter klogere og bedre til at manøvrere indenfor alle felter af privatøkonomien,” siger Ann Lehmann Erichsen og tilføjer, at større økonomisk viden hos begge køn er vigtigt, så man også er forberedt på den dag, hvor man måske ikke er fælles om det længere.
“De triste kendsgerninger er, at 40 porcent ender med at blive skilt, og derfor er det et problem, hvis kvinder ved for lidt om familiens samlede økonomi, hvis de pludselig en dag står alene pga. skilsmisse, alvorlig sygdom eller dødsfald,” siger Ann Lehmann Erichsen.