Nyt år, nye muligheder. Måske har du drømt om endelig at få skabt et overblik over din økonomi, eller måske har du brug for at se dine penge på en ny måde? Uanset om du bliver motiveret af konkrete mål, har brug for faste rammer eller elsker at gå i dybden med alle tallene, så er der inspiration at hente i vores guide.
Af Mille Skjold Madsen
“Du skal bare lægge et budget, så får du overblik over din økonomi.”
Jamen, det lyder da nemt, ikke? Ikke nødvendigvis.
For det er bare ikke så nemt, at vi kan smække en one size fits all-løsning ned over alle økonomier. Virkeligheden er jo, at vi alle er forskellige mennesker med forskellige drømme, indtægter og udgifter, og derfor skal der også forskellige budgetmetoder til. Find din budgettype her i artiklen, og hvis den ikke virker, så har du resten af året til at prøve de fire andre eller måske skabe din helt egen unikke budgetmetode, der virker for dig.
Linjepostbudget
Ærligt, så kunne man godt have fundet et mere mundret ord til denne budgetmetode, men metoden går i al sin enkelhed ud på, at du nøje overvåger alt, hvad du bruger dine penge på ud fra forskellige kategoriposter i dit budget. Denne metode kan også fint kombineres med mange af de andre budgetmetoder.
Du kan bruge både et regneark på computeren eller skrive ned på et stykke papir.
Først skal du notere din indkomst for den pågældende måned. Det kan være løn, men også børne- og ungeydelse, og hvad der ellers går ind på din konto, som du vil regne med i budgettet. Herefter noterer du alle faste udgifter. Det er typisk alle udgifter, der kommer i form af en regning: Husleje, vand, varme, el, mobilabonnement, fagforening, a-kasse osv.
Nogle gør også det, at de lægger alle udgifter sammen for et helt år og dividerer med 12, så de overfører det samme beløb til regninger hver måned. Husk også at indregne et beløb til din bufferkonto, så du også har penge til de uforudsete udgifter, og er du i gang med at spare op eller betale ekstra af på gæld, skal du selvfølgelig også have plads til det i de faste udgifter, inden du fordeler resten af pengene til forbrug.
Nu er du klar til at fordele resten af pengene ud på poster i dit forbrug. Det kan være poster som: Husholdning, mad, tøj, sko, transport, oplevelser, restaurantbesøg, gaver osv. Ved hver kategori sætter du et beløb for, hvor meget du kan/vil bruge på den post i den pågældende måned. Du kan enten bruge et regneark på computeren eller skrive på et stykke papir i hånden. Er det første gang, du laver et detaljeret budget over dit forbrug, kan du overveje at kigge tre måneder tilbage i din netbank og tjekke, hvad du tidligere har brugt på hver post. Herefter kan du beslutte om du vil fortsætte med det beløb eller skal sætte dig et nyt mål.
Når du har sat et beløb ud fra hver enkelt post, skal du i løbet af måneden notere alt, hvad du bruger dine penge på ud fra de forskellige poster i regnearket eller på papiret. Du kan enten gøre det hver dag eller en gang om ugen. Herefter skal du så holde øje med om du overholder de beløb, som du har sat for dig selv på de enkelte poster.
Fordel: Denne budgetmetode er især god til dig, som er detaljeorienteret og gerne vil gå i dybden med dit forbrug. Du kan også bruge metoden i en kortere periode, hvis du gerne vil blive klogere på, hvordan du bruger dine penge, og når du løbende holder øje, kan det også motivere dig til at bruge færre penge.
Zero-Based Budget
Zero-Based budget betyder, at du hver måned skal gå i nul. Ikke i den forstand at du skal bruge alle dine penge, men det betyder, at hver en krone, som går ind på kontoen, skal have et formål, så den ikke ender med at blive brugt, fordi “den alligevel står der”.
Et konkret eksempel: Lad os sige, at du tjener 25.000 kr. efter skat hver måned.
Så skal du sende alle dine penge et sted hen. Det vil sige, at alle faste udgifter, forbrug, opsparing, investering osv. skal ende på 25.000 kr. Hvis du har sat penge af i dit budget til 22.000 kr., så skal du altså finde ud af, hvad de sidste 3.000 kr. skal bruges på. Det kan sagtens være, at du så kan spare yderligere op, men tanken med et Zero-Based Budget er, at hvis du ikke sender pengene et sted hen, så finder de selv et sted at tage hen, som typisk ender i et større forbrug.
Det vil sige, at hvis du tjener 25.000 kr. og har faste udgifter for 15.000 kr, så skal du finde ud af, hvad du vil gøre med de sidste 10.000 kr. Der skal nok være nogle penge på madkontoen og til transport, men hvad med de sidste penge? Skal du have et fast beløb til tøj og sko hver måned, opsparing til ferie, mere afbetaling på gæld, gaver eller noget helt andet? Det bestemmer du selv, og her er øvelsen, at du skal kigge på det længere perspektiv og vurdere, hvad du gerne vil bruge dine penge på.
Det kunne fx være:
3.000 kr. på mad
1.000 kr. på transport,
2.000 kr. på ferie (opsparing)
1.000 kr. på fornøjelser
500 kr. på jul og gaver (opsparing)
1.000 kr. på tøj og sko
1.500 kr. på bufferkonto til uforudsete udgifter
= 10.000 kr.
NB: Dette er ikke et konkret eksempel på, hvor meget man bør bruge på de enkelte poster, da det afhænger af indkomst, personer i husstanden osv, men dette er udelukkende en illustration af, hvordan penge kan fordeles i et overskueligt eksempel.
Du kan desuden oprette særskilte konti (uden kort) i din bank, så du kan fordele pengene ud på forskellige konti, efter at der er gået løn ind på din lønkonto Når du så køber en ny bluse, skal du overføre penge fra din tøj/sko-konto til din lønkonto med kort for at købe den.
Fordel: Et Zero-Based Budget kan være godt, hvis du er en type, som har hang til at bruge dine penge, når de står på kontoen. Med separate konti i netbank kan du måske også stoppe impulskøb, fordi du skal overføre penge for at bruge dem, og det kan gøre, at betænkningstiden bliver lidt længere, og købet måske ikke er så relevant alligevel.
50/30/20 budgettet
Hvis du har brug for at blive udfordret på din måde at prioritere, så kan det være, at 50/30/20-budgettet er noget for dig? Budgettet tager udgangspunkt i, at du fordeler din indkomst i:
50 % af din indkomst skal bruges på need to have. Det kan være husleje, andre faste udgifter, transport, mad osv. Her skal du så tilrettelægge dine nødvendige udgifter, så du maksimalt bruger halvdelen af din indkomst på det.
30 % af din indkomst skal gå til nice to have. Det kan være oplevelser, ferie, underholdning, tøj, restaurantbesøg, abonnementer. Alt det som du kan lide at bruge dine penge på.
20 % af din indkomst skal gå til opsparing/investering.
For at have et budget, hvor du kun bruger halvdelen af din indkomst på nødvendigheder som faste udgifter, mad transport osv, så er det essentielt at have et udgangspunkt, hvor faste udgifter er lave, og det kan være en udfordring for mange, hvor husleje/boliglån fylder en stor del af den post.
Det er derfor vigtigt, at du gør op med dig selv, hvad der er vigtigt for dig. Vil du fx være villig til at flytte og minimere dine faste udgifter for at have flere penge mellem hænderne? Det er et spørgsmål, som kun du kan svare på.
Du kan også overveje budgetmetodens kusine, som er 80/20-budgettet. Her går 80 % af din indkomst til need to have OG nice to have, mens 20 % går til opsparing og afbetaling af gæld (husk, hvis du afbetaler på et bolig- og realkreditlån, så tæller det også med i de 20 %).
Fordel: Det gode ved et 50/30/20-budget er, at du kun bruger 50 % af din indkomst til nødvendigheder og derfor har et større rådighedsbeløb til de sjovere ting, mulighed for at spare mere op eller betale mere af på gæld. Du er desuden også mindre sårbar over for at miste dit arbejde eller gå ned i indtægt, når dine faste udgifter ikke svarer til hele din indkomst.
Kuvert-systemet
Bliver dit budget vakt mere til live med pengene mellem hænderne? Så skal du måske gå old-school og prøve kuvert-systemet. Når måneden starter, kigger du på dit budget og beslutter mange penge du kan/vil bruge på hver post (se linjepost-budgettet for inspiration).
For hver post laver du en kuvert, skriver kategoriens navn på kuverten og hæver penge, som du lægger i kuverten den første i måneden.
Nogle laver også kuverter til hver enkelt uge. Det gælder især madbudgettet, hvor det kan være en fordel at fordele pengene ud i fire kuverter, så man ikke ender med at bruge alle pengene i starten af måneden. Så hvis dit/jeres samlede budget for mad er 4.000 kr., kan du lægge 1.000 kr. i fire kuverter. Teorien er, at hvis du ikke har flere penge at bruge end dem i kuverten, vil du være mindre tilbøjelig til at impulskøbe, fordi du visuelt kan se pengene foran dig.
Fordel: Med dette budget ved du præcis, hvor mange penge du har til hver post, og metoden kan hjælpe dig til blive opmærksom på, hvordan du bruger dine penge. Det kan dog have sine udfordringer at hæve hele sit rådighedsbeløb og lægge i kuverter, som du skal gå rundt med i tasken. Du kan måske prøve en mindre version af budgetmetoden, hvor du hæver penge til madbudgettet og fordeler i fire kuverter og ellers betaler alt andet med dit kort.
Betal dig selv først-budgettet
Er du drevet af mål, kan det være, at du skal prøve denne metode. Den går i al sin enkelhed ud på, at du skal “betale dig selv først”, når der går penge ind på kontoen. Det betyder, at du allerede den første i måneden overfører et planlagt beløb til din opsparing/investering/gæld og evt. også automatiserer det med en fast overførsel.
Du kan også vente og se, hvad der er tilbage sidst på måneden og overføre det beløb til opsparingen, men ved at vende det om og prioritere opsparing/mål/drømme/investering først, så prioriterer du det over alt andet, som du ellers kunne have lyst til at bruge penge på i løbet af måneden.
Fordel: Når du allerede har sat pengene ind på en særskilt konto, hvor du sparer op til dit mål, så kan det samtidig give blod på tanden for at holde forbruget i løbet af måneden lavt, så du ikke skal føre penge væk fra målet og tilbage til lønkontoen sidst på måneden.
Hvor ofte skal jeg lægge budget?
Det findes der ikke ét svar på. Når du har lagt dit første budget, så kan det også meget vel være, at du løbende er nødt til at justere det. Det kan fx være fordi: Du har skiftende indkomst, dine regninger stiger, du får en stor uforudset udgift og kan være nødt til at spare mere op i en period,e eller dine mål og drømme ændrer sig, så du også gerne vil ændre din opsparingsprocent.
Derfor kan det være en god ide løbende at tjekke ind i dit budget, især hvis du vælger en budgetmetode, som kræver, at du lægger budget hver måned. Men en god tommelfingerregel kan i hvert fald være at starte og slutte måneden med at kigge på dit budget og forbrug, så du også kan nå at gribe ind, hvis der er noget, som er begyndt at halte. Det behøver ikke at være en midnatsforestilling hver gang. Ofte kan et 10 minutters tjek være nok. Og husk, at budgetter er ligesom pandekager. Den første bliver sjældent den bedste, men derfor smider du heller ikke hele dejen ud, vel? Hav tålmodighed med dig selv og start der, hvor du synes, det virker mest overskueligt.
Er det bedst at lægge budget i hånden eller digitalt?
Det kommer an på, hvem du er. Nogle kan godt lide at gøre det i hånden, fordi det giver bedre føling med, hvad man har brugt sine penge på, når man skal skrive hver en postering ned, mens andre har det fint med at logge ind på netbank og få et overblik over, hvad der brugt penge på og evt. notere det i et regneark.
Hvilket budgetsystem skal jeg vælge?
Det kommer an på tre ting:
- Hvem er du?
- Hvor er du i dit liv?
- Hvor meget tid og lyst har du til at lægge et budget?
Som du kan se, findes der ikke ét budget, der passer til alle mennesker, og du vil sikkert også efter at have læst artiklen tænke, at der er nogle af budgetmetoderne, som du ikke vil kunne bruge, fordi du måske er studerende, selvstændig eller lige har prioriteret at købe bolig eller løbet ind i en højere el-og gasregning.
Måske er du et sted i livet, hvor overskuddet er stort til at gå all-in på madplaner, optimering og et detaljeorienteret budget?. Eller måske er du et sted i livet, hvor du bare har brug for et nogenlunde overblik, fordi din dag ellers er fyldt med arbejde, børn og manglende nattesøvn?
Det kan også være, at du gerne vil betale meget af på gæld lige nu, eller måske har du endelig fået et job med en god løn, hvor du gerne vil bruge lidt penge på at have det godt? Alle svar er lige gode. Det handler om, hvad du gerne vil opnå med dine penge og dit liv, og så skal du finde et budget, som passer til det.
For nogle er det super vigtigt at vide præcis, hvad de købte i supermarkedet i sidste måned, mens andre har det okay med at vide, at alt er optimeret så meget, det kan være og så ellers bare køre derfra med vished om, at der bliver sparet op til de store mål, men uden en tanke på om madbudgettet lige rammer 300 kr. over eller under budgettet.
Hvad hvis jeg ikke kan lide nogle af budgetmetoderne?
Husk, økonomi skal ikke være en stressfaktor eller føles besværligt. Budgetmetoder er redskaber, som skal hjælpe dig med at få den økonomi, du drømmer om, og det kan være et miks af dem alle, eller måske passer en af metoderne til et sted i dit liv, og senere skal du bruge en af de andre. Økonomi er ikke noget, som behøver være fastlåst: Du kan sagtens ændre metode eller mål undervejs.