Feminisme skal ikke blive en kamp mod kapitalismen. I stedet skal vi prøve at skabe et fælles rum for agendaen om at skabe større ligestilling mellem kønnene. Det er budskabet fra debattør Lisbeth Odgaard Damm, som er træt af, at vi bruger energien på at finde ud af, hvad “den rigtige feminist” er i stedet for at samle os om at skabe en bedre verden.
Af Mille Skjold Madsen
Hver gang kalenderen siger 8. marts, så bliver Lisbeth Odgaard Damm en smule træt. Ikke fordi hun er træt af at tale om ligestilling på Kvindernes Kampdag. Det kæmper hun selv for at sætte på dagsordenen som debattør, forfatter og grundlægger af portalen diverseeksperter.dk.
Men hun bliver træt, fordi hun selv som feministisk debattør oplever, at der er blevet skabt en kløft mellem feminister, der arbejder for at skabe større repræsentation af kvinder i magtsfæren med lønforhandling, investering og fokus på at komme i ledelsestoppen, hvor man tager afsæt i at komme ind på den maskuline, kapitalistiske bane, og på den anden side feminister, som helt vil nedlægge det etablerede kapitalistiske system.
“Det bliver meget hurtigt et enten-eller, hvor du enten skal være fuldstændig imod det eksisterende etablerede samfund, eller også spiller du kun på mændenes banehalvdel og køber ind på kapitalismen. Men hvorfor kan vi ikke finde en balance mellem de to?” spørger Lisbeth Odgaard Damm.
Feminisme kan skabe en bedre verden
Hun erkender, at der som udgangspunkt er en stor kløft mellem den liberale, kapitalistiske tankegang om at “enhver er sin egen lykkes smed” og vækst som drivkraft, og dens modsætning, feminisme, der er forbundet med fællesskab, omsorg og solidaritet.
“Det arketypiske feminine perspektiv er fællesskabsorienteret og funderet i forbundethed, men alene af den grund mener jeg også, at vi som feminister må søge at skabe et fælles rum for fremtiden,” siger hun.
Lisbeth Odgaard Damm tror ikke, at vi vinder noget ved at skabe et nyt, ensporet feministisk system, der fuldstændig erstatter det nuværende kapitalistiske system.
“I stedet for at bekæmpe kapitalismen, som noget ondt, så burde vi kigge på, hvordan vi kan forbedre den med feminismen, for vi har brug for begge dele. Vi har brug for, at kvinder bliver rigere, og det kan vi ikke blive, hvis vi ikke træder ind på kapitalismens bane, men i stedet for at nedlægge kapitalismen, så skal vi jo finde ud af, hvordan vi kan skabe en bedre kapitalisme, hvor verden bliver rigere, klimaet har det bedre, og trivslen har det bedre,” siger Lisbeth Odgaard Damm.
Her nævner hun bl.a. doughnut-modellen som inspiration. Den blev første gang præsenteret af den engelske økonom Kate Raworth ved Oxford-Universitetet i 2012. Grundtanken i modellen er, at befolkningens velfærd stadig kan fremmes, men uden at det fører til kritisk belastning af jordklodens økologiske systemer, og at økonomien derfor tænkes cirkulært (som en doughnut) i stedet for, at den tænkes som udelukkende stigende.
“Vi skal ikke smadre planeten med kapitalistisk vækst, men derimod bruge feministiske perspektiver til at udvikle kapitalismen fornuftigt,” tilføjer Lisbeth Odgaard Damm.
Samlet front
For Lisbeth Odgaard Damm hænger samtalen om feminisme og kapitalisme også sammen med de forskellige typer feminister, som spirer frem i disse år, hvor ligestillingen er et emne, som har meget fokus. Men i stedet for at diskutere, hvilke holdninger “en rigtig feminist” bør have, så mener Lisbeth Odgaard Damm, at vi skulle bruge energien på at være nysgerrige på hinandens holdninger og løfte hinanden – også selvom vi ikke altid er enige.
“Hvis vi bruger energien på at diskutere, hvad der er rigtigt og forkert, så misser vi de værdifulde samtaler mellem hinanden, hvor vi kan blive klogere og mere nuancerede i vores ide om, hvordan vi fælles opnår mere ligestilling,” siger Lisbeth Odgaard Damm og tilføjer, at det også er vigtigt, at vi udviser søstersind og bakker hinanden op, når nogen har succes eller udtaler sig i det offentlige rum.
“Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på vores såkaldte “søstersår”, som bunder i, at vi hele livet har fået fortalt af samfundet, at vi kønsmæssigt er mindre værd, så når en af os endelig får succes eller taletid, så bliver vi bange for, at vores bid af kagen nu bliver taget af en anden kvinde, og derfor kan vi have en tendens til ikke at heppe og bakke op. Men det er netop vigtigt, at vi gør det, for hun har ikke taget vores bid af kagen. Hun er netop ved at gøre kagen større, og jo flere vi hepper på, jo større bliver kagen,” siger Lisbeth Odgaard Damm og tilføjer:
“Vi kunne komme rigtig langt, hvis flere kvinder turde tale højere om deres tanker. Et godt sted at starte er med ens partner, fordi uligheden er stor i de danske hjem, fx når det kommer til løn og husholdningsarbejde, men man kan også søge mere viden og tale med veninder og kollegaer om, hvordan vi sammen løser udfordringer med ligestillingen,” siger hun.