Af Benedikte Løje Nielsen, forkvinde i Kvindeøkonomien
58% af danskerne mener, at vi har opnået ligestilling, og 20% af mænd under 50 år mener, at ligestillingen er gået for langt, ifølge Mandag Morgen. Denne opfattelse luller os ind i et spind af selvtilfredshed og er netop en af årsagerne til, at vi halter så langt bag ved vores nabolande Norge og Sverige, når det kommer til netop ligestilling.
Men er det virkelig den danske selvtilfredshed med status quo, der står i vejen for ligestilling, eller har vi simpelthen haft ulighed så længe, at vi tager ethvert museskridt som et kvantespring og nok til at stoppe langt før mål?
Lad os aflive de største myter om ligestilling én efter én og se, om det kan hjælpe de 58% med at vågne bare en lille smule op.
Myte 1: Vi har lige løn for lige arbejde
I Danmark er vi jo underlagt ligeløns-lovgivningen fra EU, og man må hverken lave direkte eller indirekte løndiskrimination, så derfor må vi jo have ligeløn? Nej, det forholder sig desværre ikke sådan. En undersøgelse fra CBS fra 2022 viser, at vi generelt i Danmark har et løngab på 18% mellem mænd og kvinder, som oftest skyldes, at kvinder arbejder i jobs og sektorer, der giver lavere løn end mænd, for eksempel det offentlige vs. det private. Det nye i undersøgelsen fra CBS var dog, at der er en 7% lønforskel mellem mænd og kvinder i samme job på samme arbejdsplads. Vi ved, at mange af de faktorer, der spiller ind på de 7% lønforskel, er det at blive forældre, forskellige roller på arbejdspladsen (se Myte 2) og generelle kønsbias.
Myte 2: Kvinder og mænd laver det samme på arbejdspladsen
Indsamling til gaver, bagning af kage eller arrangering af den næste julefrokost – det kan kvinder vel bare sige nej til, hvis de ikke har tid?
Nej, sådan forholder det sig desværre ikke. Den populære bog “Nej Klubben”, som udkom i 2022, belyser netop den ulighed, der er, når det kommer til ikke-karrierefremmende opgaver. Kvinder er 48% mere sandsynlige til at melde sig til en ikke-karrierefremmende opgave end mænd er. Hvad der er valgfrit for mænd, er ofte krævet af kvinder. Det ses nemlig, at hvis kvinder melder sig til en ikke-karrierefremmende opgave, så bliver de opfattet neutralt, men hvis de ikke melder sig, bliver de set negativt. Derimod bliver mænd set positivt, hvis de melder sig, og neutralt, hvis de ikke melder sig. Mænd kan derfor altid vinde, og kvinder kan kun tabe – enten tid eller i anseelse fra ledelse og kollegaer.
Myte 3: Kvinder skal bare blive bedre til at spørge om mere i løn
Jamen, hvis kvinder virkelig får mindre i løn for samme job på samme arbejdsplads, så er det jo, fordi mænd er bedre til at forhandle, og kvinder bare ikke spørger om det?
Nej, sådan forholder det sig heller ikke. Der er to klare argumenter for, hvorfor denne myte skal aflives.
Først og fremmest viser forskning fra Københavns Universitet, at kvinders løn gennemsnitligt falder til et niveau på 20% under mænds løn i de første 10 år, efter de har fået deres første barn. Kvinder bliver straffet for at få børn, mens mænd bliver tilbudt forfremmelser og løn-hop, da de jo nu er klar til mere ansvar.
For det andet, så straffes kvinder hårdere, når de faktisk efterspørger en lønforhøjelse. Mænd bliver set positivt, når de går ind i en forhandlingssituation, mens kvinder bliver set negativt. Det er ifølge forskere på Stanford mere sandsynligt, at kvinder bliver set som mere grådige, krævende og generelt ikke særlig medgørlige, mens det samme ikke gælder for mænd. Så nej, ofte er det ikke nok “bare at spørge”.
Myte 4: Kvinder gider jo ikke være ledere, de har bare ikke de samme ambitioner som mænd
Vi hører jo, at vi skal have flere kvinder i ledelse. Men kvinder har vel bare ikke de samme ambitioner, ellers ville vi jo have ligestilling i ledelser og bestyrelser?
Nej, det er ikke så nemt at sige. Undersøgelser fra DJØF og IDA viser, at kvinder gerne vil være ledere. Blandt nyuddannede kvinder har 38% ambitioner om at blive ledere, mens det for mænd er 36%. Men vi ser, at denne ambition bliver sat på prøve, når kvinder bliver mødre. De bliver “tvunget” til at leve op til samfundsstandarder og strukturer om, hvad en “god mor” er, og det hænger åbenbart ikke sammen med en lederstilling på det danske arbejdsmarked. Det er mere acceptabelt for kvinder at sige, de skal gå for at hente børn, end det er for mænd. Er det ikke på tide at normalisere tilstedeværende fædre, som henter flere gange om ugen og kvindelige ledere, som bliver forfremmet, mens de er ved at stifte familie?
Myte 5: Kvinder tør ikke at være iværksættere, hvis bare de sprang ud i det, ville de sagtens kunne få funding
Mænd er mere risikovillige og kaster sig derfor oftere ud i entreprenørskabet (det er rigtigt nok, men de fejler også ret ofte i de nye eventyr), mens kvinder søger de mere trygge veje, uden om iværksætteri. Der kan være mange sandheder i dette, men dataen taler sit tydelige sprog. I følge Unconventional ventures, så får iværksætter-teams kun med kvinder under 1% af den samlede pengepose givet årligt i Danmark. Lad os gentage det en gang til, 1 %!
Hvis fundingen ikke er at finde, og kvinder gang på gang bliver nægtet adgang til de netværk, der vil kunne hjælpe dem på vej, så er iværksættermiljøet og eventyret ikke just indbydende. Regeringen har nu afsat 1.5 milliarder til at styrke danske iværksættere, jeg glæder mig til at se erhvervsminister Morten Bødskov lave målrettet tiltag for at hjælpe kvinder sikre mere funding både fra det offentlige, men også fra private netværk.
Fem aflivede myter. Vejen er stadig lang, men vi er på vej, et museskridt ad gangen.