Personlig økonomi

4 pengenyheder du kan tale om ved påskebordet

4 pengenyheder du kan tale om ved påskebordet
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 29. marts 2024

Mangler du samtalemner til påskefrokosten? Så får du her nogle af ugens pengeoverskrifter:

Sommerhuspriserne er eksploderet på fire år

På blot fire år er kvadratmeterpriserne steget med næsten 50 %. Det skriver Ritzau på baggrund af en ny analyse fra Finansdanmark. Et gennemsnitligt sommerhus kostede ved udgangen af februar måned 27.787 kr. pr. kvm., og det er 49 % mere end på samme tidspunkt i 2020. Det betyder, at man i dag kan få et gennemsnitligt sommerhus på 85 kvm. til 2,4 mio. kr., hvor det i 2020 ville havde kostet 1,6 mio. kr.

Men man skal ikke nødvendigvis hoppe med på bølgen og købe et sommerhus lige nu. Mikkel Høegh er boligøkonom i Jyske Bank, og han påpeger i et interview med BT, at der ikke er en naturlov, som siger, at priserne bliver ved med at stige.

»Så når det går godt i økonomien, så har sommerhuse en tendens til at stige meget i pris. Når det ikke går så godt, så har sommerhuse en tendens til at falde i pris,« forklarer Mikkel Høegh, som anbefaler, at man ikke køber et sommerhus med forventning om at det stiger i værdi, men fordi man skal bruge det eller tjene penge på at leje det ud.

 

CEPOS: Så meget tjener man i forskellige jobs 

Skal du sætte put under et emne, som de fleste danskere finder meget tabubelagte, så kan du jo åbne påskefrokosten med en snak om løn. Kigger vi på tal fra Danmarks Statistik så tjener en kvinde i gennemsnit 43.742 kr. inkl pension og en mand i gennemsnit 49.798 kr. inkl pension. Men tænketanken CEPOS har lavet en oversigt over gennemsnitslønningerne på tværs af en lang række jobtyper.

I toppen er piloter, dommere og advokater, mens dem med lavest indkomst er kasseassistenter, køkkenhjælpere og tjenere.

Se hele listen her: KLIK HER

 

Kryptokongen, der faldt fra sin trone skal nu 25 år i fængsel 

Den amerikanske krypto-iværksætter og stifter af kryptobørsen FTX, Sam Bankman-Fried, er blevet idømt 25 års fængsel for milliardsvindel. Det skriver TV2.dk. Sam Bankman-Fried grundlagde for fem år siden kryptobørsen FTX i 2019 gjorde det til en af de største børser for kryptovalutaer.

Han var på forsiden af magasiner med hans utrolige historie om at være en af verdens yngste milliardærer, men i slutningen af 2022 gik hans kryptobørs konkurs og nu er Sam Bankman-Fried blevet idømt 25 års fængsel for at svindle 8 milliarder dollars fra sine kunder. Derudover skal han også dømt til at betale $11 milliarder i konfiskation ved domsafsigelsen i Manhattan føderale domstol.

 

Prisen på påskeæg stiger voldsomt 

Selvom de fleste danskere foretrækker et påskeæg i form af et skrabelod, så kan et chokolade påskeæg i fremtiden blive lige så værdifuldt, som den store gevinst på lodsedlen. Kakaopriserne er nemlig mere end fordoblet på tre måneder. I starten af 2024 kostede et ton kakaobønner 4.200 dollars, og det er nu steget til 8.940 dollars. Forventningen er, at prisen for et ton kakao vil komme over 10.000 dollars i maj måned.  Det skriver CNBC. 

Vanskelige vejrforhold og sygdomme har påvirket produktionen i Vestafrika, som producerer omkring 70 % af verdens kakao. De to største kakaoproducenter, Elfenbenskysten og Ghana, er blevet ramt af en kombination af kraftig regn, tør varme og sygdom på det seneste.

 

Det skal du altid gøre, når du ser et tilbud på nettet 

Læs også: Det skal du altid gøre, når du ser et tilbud på nettet 

Personlig økonomi

Se flere artikler