Af Mille Skjold Madsen
Den største nyhed rundt omkring i frokoststuerne denne uge har nok været nyheden om en heldig dansker der i tirsdags vandt danmarkshistoriens største gevinst i Eurojackpot på 760 millioner kroner.
“Jeg har endnu ikke gjort mig tanker om, hvad gevinsten skal bruges til. Men jeg ser frem til at tale med Danske Spils millionærrådgiver, så jeg og min familie kan tage hul på et helt nyt kapitel af vores liv, og mon ikke vi i hvert fald tager en tur ud i verden med børnene,” sagde den glade vinder til TV2.
Det er jo utrolig sjovt at fantasere om, hvad man ville bruge så mange penge på. Min datter havde også læst nyheden og sagde: “Det kunne da være sjovt at vinde”.
Jeg spurgte hende, hvad hun ville bruge pengene på.
Hun svarede: “Glamping på Møn”.
Jeg tænker næsten, at det måtte være en fastliggerplads, hvis alle pengene skulle bruges på én gang.
Jeg tog herefter en tur rundt i kommentarsporene på Facebook, hvor man kunne se, at mange faktisk havde en tanke om at give en del væk til velgørende, formål, nogle foreslog, at man i stedet kunne lade 760 mennesker vinde en million kroner og mange ville rejse, betale gæld ud og forkæle familien.
Harry Aamann, som er millionærrådgiver hos Danske Spil fortæller til Finans, at det første mænd typisk tænker, når de vinder den store gevinst, er en ny bil, mens kvinder gerne vil have et nyt køkken, og så vil man gerne ud og rejse.
“Og der er rigtig mange, der også gerne vil give gaver til børn og børnebørn,” siger Harry Aamann til Finans. Men han nævner sjovt nok ikke noget om velgørenhed, som mange ellers fortæller på sociale medier, at de ville bruge pengene på.
Det evige spørgsmål melder sig jo også, når man hører om sådan en stor gevinst: Bliver man virkelig lykkelig af flere penge?
Det har vi jo også før undersøgt i Økonomista, hvor en professor fra Harvard University lavede et studie blandt rige mennesker, som viste, at en højere indkomst var forbundet med mindre stress, giver større kontrol over livet og større livstilfredshed.
Det er altså ikke nødvendigvis de materielle goder, der bringer lykke, men evnen til at købe sig til ro og kontrol, hvilket gør det muligt at håndtere bekymringer mere effektivt.
“Vi bør ikke kun fokusere på den lykke, som penge kan bringe,” påpeger professor Jon Jachimowicz. “Vi må også huske på de bekymringer, de kan befri os fra.”
Men behøver man så virkelig 760 millioner kroner for at blive lykkelig?
Muligvis kan mindre gøre det.
Ifølge en rapport fra Empowers Financial Happiness sagde 60% af amerikanerne nemlig, at penge kan købe lykke, og at det magiske tal er 1,2 millioner dollars (ca. 8,3 millioner danske kroner).
Men hvorfor er det så, at vi er så fascinerede af at ramme den store jackpot? Jeg sidder da også drømmer, og jeg spiller ikke engang lotto, så sandsynligheden for mig er markant mindre end alle dem, som rent faktisk spiller, der trods alt har en chance på 1 til 139.838.160 millioner.
Et universitet i Texas har prøvet at undersøge, hvorfor vi spiller lotto, selvom der er så utrolig lille sandsynlighed for at vinde. De kom frem til følgende:
Tilgængeligheds bias
Vi handler ud fra den information vi har tilgængelig, for den hjælper os med at vurdere sandsynligheden for at noget vil ske. Så når vi hører mange nyheder om, at man kan vinde i lotto, så tænker vi, at det også kan ske for os. Netop fordi vi ikke også høre om alle de gange, folk har tabt penge på at spille lotto.
Tabs bias
Tabs bias opstår, når vi bliver ved med at gøre noget for at retfærdiggøre den tid og de penge, vi allerede har investeret i det. Som fx. hvis du spiller på de samme tal hver uge og aldrig vinder. Men du bliver ved, for tænk nu, hvis det netop var dine tal, der blev trukket ud næste uge. Nu har man allerede investeret så meget, så ville det være dumt at stoppe med det, for det kunne jo være ens tur næste gang.
Illusion om kontrol
Illusion af kontrol opstår, når en person overvurderer indflydelsen af deres valg på resultater, selv når disse resultater overlades til tilfældighederne. Enhver, der har oplevet at være et nummer fra den store gevinst, har følt, at de var tæt på at vinde og derfor bliver de ved, for det kunne jo være, at alle tal var der næste gang.
Der er derfor store psykologiske kræfter på spil i vores hjerne, når vi spiller om den store gevinst. Og ja, det kunne blive dig næste gang. Men der er også en mere “sikker” vej til at blive millionær.
Hvis du spiller Eurojackpot med seks rækker hver tirsdag og fredag i 30 år, så vil det koste dig 9.360 kr om året. 280.800 kr. over de næste 30 år (hvis vi forudsætter, at prisen ikke stiger, og her er ikke medregnet evt. gevinster)
Hvis vi derimod investerede pengene med et gns. afkast på 7-8 % årligt (for det har det historiske afkast været), så ville vi efter 30 år have næsten 1 million kroner på kontoen. Investerede du det dobbelte, 1.500 kr./md., så ville det være omkring to millioner kroner.
Ja, det er ikke 760.000.000 mio. kr., men det er trods alt titlen af at være millionær. Og det er (næsten) med garanti*
(Investering er altid forbundet med risiko og historiske afkast er ikke en garanti for fremtidige afkast. Der kan derfor ikke gives garantier. Men det er i hvert fald mere sikkert end en lotto-kupon).