Vores pensionsformuer er i gennemsnit steget 43.362 kr. det sidste år, men kvinders pensionsopsparing er stadig 24,8 % lavere end mænds, og sådan har det været de seneste år. ”Det er formueforskelle, der ikke tegner til at blive udlignet lige foreløbigt,” siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.
Af Mille Skjold Madsen
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes pensionsformuer steg med 7 procent i 2023, når man korrigerer for prisstigninger. Fremgangen kommer ovenpå et voldsomt dyk på 20 procent i 2022, som følge af både høj inflation, kursfald og et svagt aktiemarked, der gik særligt ud over pensionsformuer, fordi de indeholder mange obligationer.
Stigningen svarer til, at vores pensionsformuer nu er vokset til 43.362 kr. fra 2022 til 2023, og at vi i gennemsnit har 600.160 kr. stående på pensionsopsparingen (efter en korrektion for fremtidige skattebetalinger).
Fremgangen i pensionsformuerne i 2023 tegner indtil videre til at fortsætte ind i 2024, hvor begyndende rentefald, stigende aktiemarkeder, lavere inflation og et fortsat solidt arbejdsmarked giver danskerne flere penge til pensionisttilværelsen.
Mænds pensionsformue er stadig størst
Men selvom den gennemsnitlige pensionsformue stiger, så er kvinders pensionsformue stadig mindre end mænds. I 2023 havde kvinder i gennemsnit en opsparing, der var 24,8 procent lavere end mændenes, og forskellen har de seneste år ligget stabilt på omkring 25 procent, men er dog faldet fra at udgøre næsten 30 procent i 2014, hvor statistikken starter.
For alle aldersgrupper er mænds gennemsnitlige pensionsformuer dog større end kvinders, men det står værst til hos de ældre generationer, hvor mænd over 75 år har næsten dobbelt så meget i pensionsopsparing som kvinder i samme aldersgruppe.
“Mænd har i gennemsnit højere indkomster at spare op af, og når kvinder samtidig har kortere arbejdstider, og længere perioder væk fra arbejdsmarkedet i forbindelse med barsel, så giver det udslag i betydelige formueforskelle. Formueforskelle, der ikke tegner til at blive udlignet lige foreløbigt,” siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.
Nu er mænd begyndt at tage mere barsel som følge af loven om øremærket barsel. Er det noget vi vil se komme til at ændre på formue forskellene i de kommende år?
“Det forventer jeg at det vil, for tallene peger indtil videre på, at de nye regler løfter mænds barsel, mens kvinder tager lidt mere. Når det er sagt, så tager kvinder stadig i gennemsnit ca. 240 dages barsel mens mændenes er steget til omkring 60 dage. Så forskellen vil stadig være der,” fortæller Louise Aggerstrøm Hansen, men siger samtidig også, at barsel ikke er den eneste drivkraft bag indkomstgabet, som opstår når vi får børn.
“Historisk har vi tydeligt kunne se, at det at få børn i gennemsnit har givet et ordentligt slag til kvinders indkomster, mens det ikke har nogen synderligt effekt for mændenes. Det er langt fra kun barslen der driver det, men også at kvinder er mere tilbøjelige til at gå på deltid, får færre lønforhøjelser og i stigende grad skifter til den offentlige sektor,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.
Det kan du gøre
Ifølge Louise Aggerstrøm Hansen er der nogle ting, som man kan gøre, hvis man som kvinde gerne vil sikre sin pensionsformue fremadrettet. Og det starter med en snak i familien omkring arbejdsdeling og arbejdsliv, for det kommer til at spille en stor rolle, når det kommer til pensionen.
“En konkret idé kan være, at hvis den ene går på deltid eller tager længere barsel end den anden, så kan den anden toppe pensionen op hos den, der er mest hjemme, så skævheden på sigt bliver begrænset,” siger Louise Aggerstrøm Hansen, men gør samtidig opmærksom på, at det er vigtigt at huske på, at pensioner som regel ikke deles, hvis man en dag skulle blive skilt, så det er vigtigt at tage en snak om det, mens man stadig er gode venner.