Den finansielle krise har påvirket unges måde at tale om og håndtere penge. Nogle vil yde, før de nyder, andre spenderer, som om der ikke var en dag i morgen.
Af Amanda Frisk
Pandemi, krig og inflation har sat deres præg på mange generation Z’ers vej i voksenlivet, og det kan ses i deres tilgang til økonomi. Men de unge voksne stiller sig i tre forskellige lejre, når det kommer til deres økonomiske copingstrategier.
Loud budgeting
I generation Z er en gruppe klar til at gøre op med de tidligere generationers skam omkring penge. Hvis man er en loud budgeter, så taler man åbent om sine penge, også når man enten ikke har råd eller ikke ønsker at bruge penge på sociale arrangementer. Det kan være en middag på en dyr restaurant eller en luksusferie til Galapagos. En loud budgeter siger nej tak, hvis det ikke passer ind i deres budget, og kommer ikke med dårlige undskyldninger bagefter.
Økonomi-content creator Sille Rumler, der står bag TikTok-profilen Praktisktaltvoksen, inspirerer sine følgere til at være mere bevidste om deres pengeforbrug. Hun praktiserer selv en form for loud budgeting, da hun er god til at spare og aldrig har været bange for at tale om penge.
“Der var engang en veninde, der ville have mig med til en Ed Sheeran-koncert, men jeg sagde nej. Billetterne kostede 800 kr., og det kunne jeg simpelthen ikke retfærdiggøre. Det var næsten to ugers madbudget for mig,” fortæller hun.
De seneste par år har hun, i stedet for at sige nej, været primus motor på at finde gode tilbud, når hun skal ud at spise med sin omgangskreds. Det gør hun for eksempel på sweetdeals.dk.
Soft Saving
En produktivitets- og optimeringsbølge er de seneste par år strøget ind over sociale medier. Som et modsvar har flere valgt at leve et mere “blødt” liv. Det indebærer at lægge mindre pres på sig selv og sin effektivitet, og nu har denne “bløde”-bevægelse fundet vej til den økonomiske del af de sociale medier.
Soft saving handler om at vælge en mere blid indstilling til at spare op. På den måde behøver man ikke at spinke og spare for at sætte så mange penge som muligt ind på sin opsparing. Det er vigtigere, at man fralægger sig en del af stressen, hvis man ikke kan spare lige så meget op, fx fordi prisen på mælk er steget, siden man lagde sit budget.
Sille Rumler har altid været meget bevidst om, hvad hun bruger sine penge på. Det meste af sit voksne liv har hun jagtet rabatter i de forskellige dagligvarebutikker. Men så en dag besluttede hun, at hun ikke længere ville søge efter tilbuddene, meget i tråd med soft saving-mentaliteten. Efter denne omprioritering undersøgte hun, hvor meget hendes madbudget var steget.
“Beløbet blev næsten det samme. Jeg brugte 100 til 200 kr. mere om måneden, når jeg ikke handlede efter tilbud,” siger hun.
Doom spending
Som navnet vidner om, er denne tendens for alle dem, der forventer, at den økonomiske dommedag er på vej, og derfor ikke har nogen motivation til at spare op til et hus eller pension.
I stedet bruger de deres penge til at skabe værdi i deres liv nu. Forbruget bliver en form for eskapisme og noget at se frem til i doom spendernes dagligdag.
En undersøgelse lavet af økonomiappen Credit Karma i november 2023 afdækker, at 35 % af amerikanske generation Z’ere og 43 % af amerikanske millennials er doom spendere. Samtidig er 64 % af amerikanerne bekymrede omkring samfundsøkonomien.
42 % af amerikanerne svarer, at de har haft svært ved at få råd til mad til dem selv og deres husholdning, men samtidig siger omkring en tredjedel af generation Z’erne og millennials, at deres forbrug er steget de sidste seks måneder. Ifølge undersøgelsen ses der en korrelation mellem stigningen i forbrug og stigningen i gæld i USA.
Sille Rumler har ikke selv erfaring med doom spending.
“Men jeg forstår godt, at hvis deres optimale scenarie er, at de kan spare 300 kr. op om måneden, og de så tænker: ‘Jeg kan lige så godt have det sjovt for de penge. Og hvis jeg får et bedre job en dag, så begynder jeg at spare op,’” siger Sille Rumler og fortsætter:
“Men jeg tror og håber ikke, det er lige så galt i Danmark.”