Personlig økonomi

Hvornår har du sidst haft en pengedate med dig selv?

Hvornår har du sidst haft en pengedate med dig selv?
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 12. august 2024

Af Mille Skjold Madsen

 

I starten af året skrev jeg om, at næsten hver tiende dansker i starten af 2024 havde et nytårsforsæt om at spare penge op og forbedre økonomien. Det viste en undersøgelse, som Kantar Public har lavet for Gjensidige. Men jeg kan faktisk godt lide at lave mine “nytårsforsætter” i august måned, når jeg kommer tilbage fra ferie. Det er altid, når jeg får lov at komme lidt væk, at jeg får reflekteret over mine drømme og mål, og det er nemmere på en ferie end mellem jul og nytår, hvor jeg puster ud efter rødkål, sovs og kartofler.

 

Måske du har det på samme måde? 

Hvis det er tilfældet, så vil jeg lige motivere dig til at sætte skub på drømmene ved at planlægge en pengedate med dig selv. For det er en god måde at få gjort noget ved alle de tanker og drømme, som man ofte kan gå og have i hverdagen.

 

Vil du have tips til, hvordan du gør noget konkret ved dine mål og drømme? KLIK HER

 

Når vi sætter tid af i kalenderen, så skaber vi også mulighed for handling, og det er jo som bekendt det, der skal til for at skabe forandring. En pengedate kan være anledningen til at sætte sig ned og tager et grundigt kig på økonomien – ikke som en pligt, men som en investering i dig selv og din fremtid. For en pengedate med dig selv er ikke kun en praktisk øvelse, men også en mulighed for at styrke dit forhold til penge og skabe positive vaner. Så det ikke bliver noget, som er ubehageligt at kigge på, men giver en følelse af power. Jo oftere man forholder sig til sine penge, jo nemmere bliver det. 

 

Mine 6 gode råd til en succesfuld pengedate

 

    1. Planlæg tidspunktet: Afsæt tid i kalenderen til din pengedate, som du ville gøre med enhver anden vigtig aftale. Find et tidspunkt, hvor du kan være uforstyrret – måske en stille aften med en kop te eller noget andet hyggeligt, der giver en god energi. 
    1. Skab den rette stemning: Lav en hyggelig atmosfære. Tænd et lys, find en behagelig plads, og sørg for, at du har alt, hvad du behøver ved hånden, som du skal bruge: Det kan være kontoudtog, betalingsoversigt, regninger eller en notesbog til at skrive dine tanker og mål ned.
    1. Gennemgå udgifter: Start med at se på, hvordan du har brugt penge i sommermånederne, hvis det er et fokus du gerne vil have. Er der steder, hvor du kunne have sparet? Er der noget, du gerne vil ændre fremadrettet? Lad være med at have en løftet pegefinger eller blive irriteret på dig selv. Se forbruget som en læring. 
    1. Sæt mål – både korte og lange: Hvad drømmer du om? Og hvornår vil du gerne kunne udleve drømmen? Der er jo stor forskel på at starte en juleopsparingskonto og købe en bolig, så definer klare mål, og lav en plan for, hvordan du vil nå dem, både på kort og lang sigt.
    1. Hav ikke kun fokus på at spare: Hvordan vi når vores mål er jo forskellige alt efter hvem vi er, men jeg vil lige minde om ikke kun at have fokus på at spare, når du kigger på dine drømme og mål. For vi har en tendens til at se et loft på vores penge, og så handle ud fra det. Det er især noget jeg oplever med de kvinder jeg har talt med gennem tiden. Ikke, at jeg siger, at det ikke er en god ide at handle tilbud eller skære ned på madbudgettet (hvilket jeg ved mange gerne vil), men måske også kigge på om der er andre måder du kan hæve din indtægt eller endelig få gjort noget ved et af de punkter som man har en tendens til at udskyde (fx pension, forsikringer, boliglån etc.) For der kan være virkelig mange penge at hente på nogle af de poster.
    1. Beløn dig selv: Husk at have noget godt at se frem til. Det behøver ikke være noget der koster penge. Det kan også sagtens være at se et afsnit af din yndlingsserie, bage en kage eller læse en god bog.

 

 

 

 

Det skal du altid gøre, når du ser et tilbud på nettet 

Læs også: Det skal du altid gøre, når du ser et tilbud på nettet 

Personlig økonomi

Se flere artikler