Et rekordstort antal studerende er i år blevet optaget på finansøkonomuddannelsen, og optaget på finansbacheloruddannelsen er det næsthøjeste nogensinde. Men selvom antallet af optagede studerende er steget, er kønsfordelingen stadig skæv. Desuden tjener de kvinder, der ender med et job i finanssektoren, stadig mindre end deres mandlige kolleger.
Af Mille Skjold Madsen
Efter sommerferien er tusindvis af håbefulde studerende startet på en videregående uddannelse, og nye tal viser, at mange vælger en karriere i finanssektoren. 1.989 studerende er i år blevet optaget på finansøkonomuddannelsen og 1.101 på uddannelsen til finansbachelor. Det er stigninger på henholdsvis 4 procent og 12 procent i forhold til forrige år. Det skriver Ritzau.
”Det er positivt, at vi ser en stor og stadigt stigende interesse for at komme ind på finansøkonom- og finansbacheloruddannelserne. Det viser, at mange unge både ser gode personlige karriere- og udviklingsmuligheder og muligheden for at være en del af en sektor, der har berøring med langt de fleste danskere, og som løfter en række vigtige samfundsopgaver bl.a. i forhold til digitalisering og den bæredygtige omstilling”, siger Stine Louise Goll, Public Affairs og kommunikationsdirektør i Finans Danmark til Ritzau.
Men mens flere vælger finansuddannelser til, så har andelen af kvinder på finansøkonomuddannelsen og finansbachelor været faldende de seneste år.
Færre kvinder vælger finanssektoren til
En analyse fra Finans Danmark viser, at i perioden 2018 til 2024 er andelen af kvinder på finansbacheloruddannelsen faldet fra 47 procent i 2018 til 37 procent. i 2024.
På finansøkonomuddannelsen er andelen af kvindelige studerende faldet fra 43 procent i 2018 til 36 procent i 2023 med en svag stigning til 39 procent i 2024.
“Siden 2018 har der været en tendens til, at færre kvinder vælger de ellers meget populære finansuddannelser. Det er en tendens, vi skal være meget opmærksomme på, fordi diversitet i køn og baggrund er en vigtig forudsætning for at skabe innovative løsninger og fremme ligestillingen yderligere i sektoren. Derfor er vi nødt til at intensivere vores indsats for at tiltrække flere kvinder til disse uddannelser. Det kræver en målrettet indsats fra både uddannelsesinstitutionerne og fra erhvervslivet,” udtaler Stine Louise Goll til Ritzau.
7,1 procent lønforskel
Det er heller ikke en økonomisk fordel for de kvinder, der faktisk vælger en karriere i finanssektoren. For en ny analyse som HBS Economics har lavet for Finansforbundet viser, at der er stor forskel på mænd og kvinders løn i den finansielle sektor.
Kigger vi på en mands lønseddel, så vil den i gennemsnit være 15,8 procent højere end kvindens, og mens halvdelen af lønforskellen kan tilskrives, at kvinder har en kortere uddannelse end mænd, at mænd ofte har personaleansvar og at mænd og kvinder arbejder i forskellige funktioner, så kan 7,1 procent af lønforskellen ikke forklares.
Finansforbundets næstformand Steen Lund Olsen udtaler i forbindelse med undersøgelsen, at ligeløn er et strukturelt og kulturelt problem, som virksomhederne har et ansvar for at gøre noget ved.
”Kodeordet er mere løngennemsigtighed. Og så skal vi have ændret de strukturer og kulturer ude i virksomhederne, der gør, at mænd tjener mere end kvinder for samme arbejde. Der er heldigvis bevægelser i gang i den rigtige retning. Men det er afgørende, at vi og virksomhederne er vedholdende, for forskellen er alt for stor,” siger han.