Det har været dyrt at være dansker de sidste år. Boligudgifter til boliglån samt forsyningsregninger som varme, el og vand ligger nu beslag på helt op mod 40 procent af rådighedsbeløbet for de adspurgte danskere. Det viser nye tal Ferratum Bank. Over hver tredje i undersøgelsen svarer, at de bruger mellem 20-40 procent af månedslønnen alene på boliglånsafdrag.
”Det har været nogle dyre år for danskerne med stigende mad- og energipriser samt stigende renter på realkredit og banklån. Det rammer alle, men især de danskere, der ikke har store opsparinger eller direktørlønninger. Det viser vores undersøgelse tydeligt, hvorfor vi også ser en stigning i kunder, som benytter deres kredit til at betale regninger i hverdagen,” udtaler Lasse Mäkelä, Chief Strategy and IR Officer hos Multitude/Ferratum Bank i forbindelse med undersøgelsen.
Det sætter også et stigende pres på rådighedsbeløbet og derfor har vi især sparet på rejser og underholdning. Her viser tallene en nedgang på hhv. 42 procent og 52 procent ift. 2023.
Trods faldet i udgifter, ser de danske respondenter i undersøgelsen lyst på fremtiden, hvor 47 procent oplever, at 2024 er økonomisk bedre end 2023. Det skyldes især lønstigninger og 49 procent svarer, at de har fået mere i løn det seneste år, hvilket er 17 procentpoint flere end fra 2022 til 2023.
Vi låner til huset, haven og forbruget
Ferratum Bank-undersøgelsen viser også, hvad der lånes penge til. Danmark er et af de lande med flest forbrugslån, hvor 29 procent af de afspurgte havde et forbrugslån. Her er det især boligrenoveringer, regninger og forbrugslån, som er størst, mens lån til ferier er i bund.
Der er dog tegn på, at vi i fremtiden får flere penge mellem hænderne og måske derfor ikke vil være så presset på økonomien. Det skyldes bl.a. en faldende inflation, rentenedsættelser og lønstigninger. Det gør også, at vi ser mere lyst på fremtiden. Danmarks Statistik har netop udsendt tal for forbrugertilliden i september, som er et tal, der indikerer, hvor positive vi er omkring den danske økonomi nu og i fremtiden.
Tallene viser en lille fremgang fra -7,4 til -6,8. Fremgangen skyldes alene, at vi er blevet mere positive omkring tilstanden i vores egen økonomi sammenlignet med for et år siden. Når vi bliver bedt om at vurdere både tilstanden i dansk økonomi nu og i fremtiden samt fremtidsudsigterne for deres økonomi, så ser vi mere negativt på det end i august. Det skyldes især frygten for en mulig recession.
“Vi har endnu ikke helt lagt krisestemningen bag os, hvilket også er med til at forklare, hvorfor danskerne fortsat er tilbageholdende med at bruge penge. Mange oplevede, at de buffere, som de fik opbygget under corona blev ædt op, da priserne begyndte at stige. Så selvom mange nu oplever betydelig reallønfremgang, så er der altså huller i økonomien der skal fyldes igen, før forbruget for alvor begynder at komme sig,” skriver Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, i en kommentar til tallene.
“Vi forventer, at forbrugertilliden vil stige fremadrettet i takt med, at vi indhenter mere og mere af den tabte købekraft. Udsigten til lavere renter i resten af året kan også lette presset på danskernes privatøkonomi, og jo længere afstand der kommer til inflationschokket, jo mere trygge bliver danskerne nok også omkring deres situation.”