Personlig økonomi

Kvinder sælger mest genbrug – men mændene henter varerne

Kvinder sælger mest genbrug – men mændene henter varerne
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 7. oktober 2024

Når det kommer til salg af brugte ting, er det ofte kvinderne, der står for handlen. Men når den købte vare skal hentes, er det ofte mændene, der træder til. Det viser en rapporten, Genbrugsindekset 2024, der kaster lys over forskellene på kønnenes adfærd inden for genbrug.

 

Tallene fra rapporten, som er lavet af DBA, afslører en klar tendens: Næsten 9 ud af 10 kvinder har handlet med genbrug inden for det seneste år. Til sammenligning har kun 73 % af mændene gjort det samme. Det viser, at kvinderne er de mest aktive, når det kommer til at handle brugt.

“Alt i alt orienterer kvinder sig mere end mænd mod, hvad de kan købe hvor og til hvilken pris. En del kvinder vil også afse mere tid – til at kigge på varer – i stedet for potentielt at sidde i sofaen og se sport – altså bruge mere tid på at handle/shoppe,” udtaler Torben Bechmann Jensen, lektor ved Institut for Psykologi i forbindelse med tallene. 

 

Men selvom mændene er mindre aktive på genbrugsmarkedet, betyder det ikke, at de lever uden brugte varer. Ifølge Genbrugsindekset 2024 er det nemlig kvinderne, der i højere grad står for salget i parforholdet. Hele 71 % af kvinderne i parforhold siger, at det typisk er dem, der sælger parrets ejendele, mens kun 45 % af mændene står for den opgave.

 

Julie Schoen, presseansvarlig hos DBA, uddyber i forbindelse med undersøgelsen forskellene mellem kønnene:

 

“Generelt er der kæmpe forskel på, hvordan mænd og kvinder gebærder sig på genbrugsmarkedet. Kvinderne fører nærmest på alle fronter – de er klart de mest ihærdige til at sælge og købe. Men også, når man kigger på, hvad de to køn søger på, er der kæmpe forskel. Kvinderne kigger på fælles ting til hjemmet såsom spisestuemøbler, mens mange mænd typisk søger på ‘rolex’, ‘lego’, ‘iphone’ og ‘warhammer’,” fortæller DBAs presseansvarlige, Julie Schoen.

 

Selvom mændene ikke altid er dem, der står for selve handlen, træder de oftere til, når det kommer til at hente de købte varer. Ifølge rapporten er det hele 69 % af mændene i parforhold, der oftest henter tingene, sammenlignet med kun 55 % af kvinderne.

 

Det er sjovt, men der kan være et aspekt af, hvem der som regel bruger bilen eller transportmidlet. Det kan også sige noget om, at mænd er roligere med at hente ting hos fremmede/ukendte – der er ikke en potentiel frygt/ængstelighed på samme måde for hvem sælger måtte være. Det kan også være, at mænd faktisk er hjælpsomme eller yder en indsats for at glæde partneren, når nu hun har købt,” forklarer socialpsykologen Torben Bechmann Jensen tendensen med.

 

Det skal du altid gøre, når du ser et tilbud på nettet 

Læs også: Det skal du altid gøre, når du ser et tilbud på nettet 

Personlig økonomi

Se flere artikler