Et ærligt opslag på LinkedIn om, hvorfor det er hårdt at være jobsøgende, blev Julie Rasmine Larsens måde at aktivere sit netværk og måske skaffe sig et arbejde. Her giver hun fem råd til andre, der står i samme situation.
Af Amanda Frisk
I foråret kunne Julie Rasmine Larsen mærke, at hun havde brug for nye udfordringer. Hun havde været på den samme arbejdsplads i otte år, siden hun startede som studentermedhjælper i marketingafdelingen. Hun havde udfyldt roller som PR- og presseansvarlig, tekstforfatter, content- og marketing manager og brand content lead.
“Jeg sad lidt fast. Det er både godt og skidt at være det samme sted i otte år, hvor man var studentermedhjælper. Og jeg tænkte, at jeg sagtens kunne finde et nyt arbejde, fordi jeg har otte års erfaring i marketing og har haft ledelsesansvar for et content team,” siger hun.
Men det blev ikke nemt for Julie Rasmine Larsen. Hun kom ud på et mættet marked, hvor der var flere dygtige kommunikatører, end der var jobs, fortæller hun. I juni var der ifølge Danmarks Statistik 86.000 danskere, der er ledige.
“Det er som at være på et dårligt datingmarked, hvor man bliver afvist hele tiden. Det er mit indtryk og erfaring, at de fleste virksomheder ikke altid behandler deres ansøgere særlig godt i processen. Og jeg forstår godt, at nogle knækker under jobsøgning. Det er svært ikke at få et knæk hver gang.”
“Det føles personligt, fordi de vil have en anden, og man ikke var god nok. Men man skal holde fast i, at man kan meget. Og at man er meget mere end sit arbejde. Man skal ikke miste sin identitet, selvom man ikke har et arbejde.”
Hun lavede kreative ansøgninger
Julie Rasmine Larsen har været jobsøgende i omkring en måned. I den tid har hun sendt 21 ansøgninger, været til en samtale og fået 21 afslag. Mange af afslagene kommer som standardiserede mails. Hun har nogle gange bedt om konkret feedback efter sådan en mail.
“Så ringer man, og så siger de, at de søger nogen, der har erfaring med B2B marketing, men det har jeg jo. Jeg har otte års erfaring, men der er alligevel altid én, der har mere erfaring eller mere konkret erfaring,” siger hun.
Hun har forsøgt at skrive sit CV om og sætte det anderledes op. Hun lavede kreative ansøgninger og mini content-strategier, så arbejdsgiveren kunne se hendes evner.
“Jeg tænkte: Det er pisse godt, det her. Så søgte jeg et job, der lå lige til højrebenet, og fik alligevel bare et standardafslag et par dage efter,” siger hun.
Derefter valgte hun at lave et LinkedIn-opslag, hvor hun beskrev sin frustration.
“Og hvad vil jeg så med det opslag her? Jeg ved det ikke, måske bare sige, at du er ikke alene. Hvis du også er jobsøgende og synes, at det hele er lidt som at swipe febrilsk gennem Tinder eller som at finde sit telt kl. 02 om natten på Roskilde,” afrundede hun opslaget.
LinkedIn var en ventil
Selvom opslaget var mindre planlagt, end hendes almindelige opslag, så ramte det en nerve på LinkedIn. Pludselig tikkede reaktionerne, kommentarerne og anmodningerne til at connecte ind. Sidste gang Julie Rasmine Larsen tjekkede, havde opslaget fået 87.500 visninger og 52.200 unikke visninger, næsten 800 reaktioner og 177 kommentarer.
“Jeg har fået 200 forbindelser, så det er virkelig gået amok. Det er et eksempel på, at man skal ‘keep it real’, være ærlig, personlig og række ud.”
“Jeg havde mange forbindelser gennem mit arbejde med sociale medier. Nu fik jeg aktiveret netværket lidt. Jeg regnede bare med, at jeg skulle lave et opslag om, ‘hej, jeg er ledig’ og et par måneder efter ‘nu har jeg et job,’ som om det bare faldt ned i hovedet på mig – og det gjorde det jo ikke.”
Selvom hun slog det op i ferieperioden, har opslaget har affødt en masse kaffeaftaler, der skal gennemføres efter sommerferien. Derudover har hun fået henvendelser fra arbejdsgivere, der beder hende sende et CV og andre spændende muligheder.
“Jeg har ikke ligefrem fået et arbejde endnu, men jeg har fået modet tilbage, og nu skal jeg bare prøve at gå nogle andre veje,” siger hun.
Julie Rasmine Larsens 5 råd til jobsøgningen:
Snak med nogen om din jobsøgning
“Gennem mit arbejde og forsikring har jeg haft jobcoach på, og hun siger, at det ikke handler om mig. Jeg har mange i indbakken og i kommentarerne, der kan relatere til min situation, som jeg snakker med om det. Jeg har ramt noget, der fylder for mange. Så det kan anbefales at bruge sit netværk. Nogle gange er det bedre at tale med folk, jeg ikke kender. Ræk ud til nogen udenfor det tætteste netværk.”
Udvid dit netværk
“Brug dit netværk så meget som muligt. Hvis du ikke har et stort netværk, f.eks. på LinkedIn, så start med at lave opslag, hvor du deler ud af din faglighed. Det behøver ikke at være tre om ugen, bare et opslag om ugen. Sæt dig det mål, som en del af din jobsøgning. Det kan måske afføde nogle muligheder.”
“Derefter kan du udvide dit netværk ved at connecte med folk. Det er supervigtigt at få bygget netværket op. Hver gang jeg læser et opslag, der er spændende, trykker jeg enten ‘følg’ eller ‘connect’. Det værste, der kan ske, er, at folk siger nej tak.”
“Find nogen, der er i samme branche som dig. Følg de virksomheder, du gerne vil arbejde for, så du kan like deres opslag og holde øje med dem undervejs. Tjek personerne, der er ansat – dem kan du finde på virksomhedsprofilen. Søg på nogle af cheferne, der er relevante for dig, og skab en kontakt derigennem.”
Tænk kreativt
“Når du laver cv’er og ansøgninger, skal du tænke ud ad boksen. Jeg har gjort forskellige ting – for eksempel har jeg sendt en mini-brandstrategi eller mini-content-plan, for at vise, hvordan jeg ville gøre, hvis jeg blev ansat.”
“Jeg forsøger at være jobskabende i stedet for jobsøgende: Det betyder, at jeg ikke kun søger opslåede stillinger, men også søger uopfordret. Du kan skrive: Jeg har kigget på jer længe. Jeg ser et kæmpe potentiale i, at jeg kan rykke noget for jer på de her kanaler eller indsatser.”
Lav en ønskeliste
“Lav en top 10 over dine drømme arbejdspladser, og gør det klart for virksomheden, når du søger. Det kan gøre noget, at de kan se, at du helt vildt gerne vil det og ikke kun søger, når de slår en stilling op. Jeg har et drømmested, hvor jeg har søgt fem gange i forskellige afdelinger, selvom jeg aldrig har været til samtale. Men måske kan de se, at her er én, der er vedholdende, og som gerne vil det.”
“Da jeg fik jobbet som studentermedhjælper på min tidligere arbejdsplads, havde jeg allerede været til samtale i en anden afdeling, men jeg fik det ikke. Jeg ville meget gerne arbejde for dem, så jeg søgte igen. Og det kunne de godt lide. Til samtalen sagde jeg: ‘Jeg har været til samtale i den anden afdeling, og det var ikke lige et match, men jeg vil meget gerne arbejde her’. Og jeg tror, det virker. Virksomheder kan i sidste ende bare godt lide, når man tager udgangspunkt i dem.”
“Derfor prøver jeg at være fremadskuende i mine ansøgninger. Jeg siger, hvad jeg har lavet, men jeg vil hellere snakke om, hvad jeg fremadrettet kan gøre for virksomheden, og hvordan jeg kan løfte deres opgaver. Det er også derfor, at du skal ringe på forhånd, så du kan finde ud af, hvad deres udfordringerne er lige nu, og hvad de skal bruge din hjælp til.”
Dyrk din hobbier
“Til sidst skal du have fokus på andre ting også. Når jeg går ind i en uge, så planlægger jeg også andre aktiviteter end jobsøgning. Jeg har hus og have, og jeg elsker alt omkring det. Brug dine dage på noget andet også. Hold dig til ilden i forhold til dit kompetenceområde. Tag til konferencer, webinarer og læs nyheder, så du ved, hvad der sker. Tag til kurser og kaffeaftaler – det behøver ikke være nogen, der kan give dig et job.”