Kender du det, at du ikke har overblik over, hvor pengene forsvinder hen? Eller trænger du til en ny måde at se din økonomi på? Så kan det være, at du skal kigge på et Zero Based Budget.
Af Mille Skjold Madsen
Et Zero Based Budget går i al sin enkelhed ud på, at du øremærker alle dine penge til forskellige poster i dit budget, så du ender med et 0 til sidst. Det betyder, at du skal træffe et aktivt valg om, hvad alle dine penge skal bruges på. Ingen af pengene må stå efterladt på en konto uden et formål.
Fordelen ved et Zero Based Budget er, at du ved præcis, hvad alle dine penge er gået til.
Det store overblik
Start med at tjekke lønsedler – hvor mange penge går ind på kontoen? Regn også børnepenge og andet tilskud med.
Udgifter – hvad har du af faste udgifter? Her kræver det, at du går dine konti igennem de sidste 12 måneder og ser, hvad du betaler månedsvis, kvartalsvis, halvårligt og årligt. Jeg anbefaler, at du gør det lidt hyggeligt for dig selv med et glas vin, lidt slik eller hvad du kunne tænke dig.
Nu ved du, hvor meget der går ind på kontoen, og hvor meget der går ud.
Gæld
Få et overblik over, hvad du skylder; lån, kassekredit, overtræk etc. Find eventuelt ud af, om du måske kan samle lånene i dit pengeinstitut og få en lavere rente. Her vil det være en rigtig god ide at komme med en budgetplan, men det kommer vi til.
Det daglige budget
Nu skal det handle om dit rådighedsbeløb. Det beløb, som du har til rådighed, når alle regninger er betalt. Og i stedet for bare at sige: “så har jeg 10.000 kr” efter alle regninger er betalt, så er det her Zero Based Budget skal i værk.
Du skal nemlig fordele alle pengene ud på poster, så du bliver bevidst om, hvad de skal bruges på.
Jeg har selv flere konti i min bank – en jeg kan hæve på, og resten er konti uden kort til. Når jeg så fx skal bruge penge på gaver, tøj eller ferie, så overfører jeg fra en af mine konti til forbrugskontoen med kort.
Et Zero Based Budget kunne se sådan her ud:
Forbrugskonto (mad, husholdning, benzin, diverse) – konto med et kort tilknyttet.
Budgetkonto (regninger, buffer til uforudsete udgifter)
Rejsekonto (opsparing til ferie)
Jul & Gaver (opsparing til jul og gaver)
Lommepenge (tøjkøb, restaurantbesøg, skønhedsprodukter etc)
Bolig (hvis du ejer, så kan det være til forbedringer på boligen, men det kan også være til køb af møbler)
Børnekonto (dette er ikke en børneopsparing, men en konto, hvor du fast kan sætte penge ind til køb af vintertøj, gaver, oplevelser)
Opsparing (Fx opsparing til konfirmation, bryllup, udbetaling på hus etc).
Hvad vil du gerne prioritere?
Når du har opsat de fordelingsposter, du vil have – for de kan meget vel se anderledes ud end mine – så kan du begynde at se på, hvor meget der skal være på hver post. Og du behøver ikke tage en beslutning, der varer for evigt. Prøv at sæt nogle penge ind på hver af posterne og revurder så efter 1 måned, 3 måneder og 1 år.
Måske bruger du ikke penge på tøj, men elsker at gå på restaurant og så skal den have sin helt egen post? Det kan også være, du finder ud af, at du er meget mere motiveret til at spare op til en rejse end nye møbler til stuen. Jamen, så er det din økonomiske prioritering, og den må gerne ændre sig undervejs.
Du vil desuden med dette budget blive bevidst om, hvor meget du egentlig bruger på hver post. For hvis du har sat 4.000 kroner af til mad og går over hver måned, så skal pengene jo komme fra en af de andre poster, og så må du enten ændre dine økonomiske prioriteringer eller gå mere ind i at prøve at holde budgettet.
Hvis du er vant til at have et højt forbrug og i lang tid ikke har haft overblik over, hvor pengene forsvinder hen, så er min erfaring, at det er en god ide at sætte nogle af posterne som husholdning og lommepenge lidt højere i starten og så langsom arbejde dem længere ned (hvis det er dit mål). Når vi sætter vores mål for ambitiøse i starten, så er vi mere tilbøjelige til at falde i og ikke fortsætte med det. Det vigtigste er at komme i gang med at prøve sig frem.
Når du går i minus på et Zero Based Budget
Så skal du kigge endnu en gang på budgettet. Hvor meget går du over, og hvor mange penge mangler der til, at du kan prioritere det du drømmer om? Hvis du finder ud af, at du med dit nuværende indkomstniveau ikke har råd til at spare op til ferie fx, så kan det være du skal kigge på, om du kan sænke dit madbudget, købe mindre tøj, aflyse tv-pakken etc.
Ideen med et Zero Based Budget er, at du bliver bevidst om, hvad du gerne vil bruge dine penge på, og de færreste af os kan prioritere det hele.
Derfor må du kigge på, hvad du kan undvære i dit budget for at få andre ting til at gå i opfyldelse.
Se om du kan gøre noget ved gælden
Når du har fået skabt et overblik over, hvad du har til rådighed, hvad du skylder, og hvordan du vil bruge dit rådighedsbeløb, så skal du finde ud af, hvordan du vil blive gældsfri (hvis det er dit mål med at få overblik). Det er meget forskelligt, hvad man skal gøre, så det er svært at komme med et råd, der er one-size-fits-all.
En god ting vil være at prøve at få samlet en del mindre klatgæld, få genforhandlet forbrugslån, så du måske kan få en lavere rente eller en bedre afbetalingsplan. Det kan også være, du skal prøve at kigge på, om du kan afdrage mere. Men uanset hvad du gør, så tal med nogen om det – og søg råd, hvis du er i tvivl om, hvad der er bedst for dig.
Sådan får du succes med et Zero Based Budget
Når du arbejder aktivt med din privatøkonomi er det noget, som du skal have med dig hele tiden. Det er altså ikke nok at lægge et budget og så tage det frem og støve af et par måneder efter. Når du har lagt dit Zero Based Budget, skal du løbende holde øje med det og eventuelt ændre undervejs, hvis dine økonomiske prioriteringer ændres. Den vigtigste del af din økonomiske rejse er at blive bevidst og træffe aktive valg for dine penge.
Kom nemt i gang med Zero Based Budget
- Læg et Zero Based Budget
- Track din økonomi i en hel måned for at se, om du holder dig til posterne
- Vurder efter en måned, hvordan det gik
- Juster, hvis du synes pengene skal fordeles anderledes