Artikler

YouTuber brugte 3.400 kr. på ét påskeæg – “Det er helt absurd”

Britiske Robbie Knox – bedre kendt som megarobbieknox på TikTok og YouTube – satte sig for at finde verdens dyreste chokoladepåskeæg. Og han fandt det… i Yorkshire.

YouTuber brugte 3.400 kr. på ét påskeæg – “Det er helt absurd”
Foto: Betty's
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 13. april 2025

Robbie, som er kendt for at købe overdådige (og ret vilde) luksusprodukter og sammenligne dem med billigere alternativer, spottede det eksklusive æg hos den ikoniske Betty’s Tea Room i Harrogate.

“Jeg er i Harrogate i Yorkshire, og bag mig er Betty’s Tea Room, der laver verdens dyreste påskeæg. Lad os købe det og spise det,” sagde han i starten af sin video, ifølge The Mirror.

Ægget – som han havde forudbestilt – blev trillet ud på en vogn i en kæmpe æske. “Jeg tror ikke, jeg helt havde forstået, hvor stort det egentlig var. Det vejer fem et halvt kilo – det er ret meget,” sagde Robbie.

Ægget er lavet af Grand Cru schweizisk chokolade fra det anerkendte luksusmærke Betty’s – og det er dekoreret med håndmalede blomster i lyserød, lilla og hvid.

Bettys Milk Chocolate Grande Easter Egg IND 2
Blomsterne er håndmalede på et det 5,5 kg store påskeæg, der koster den nette sum af 400 pund (3.400 danske kroner). Foto: Betty’s.

Hjemme i Norwich åbnede han æsken sammen med en ven og afslørede et gigantisk chokoladeæg dekoreret med lyserøde, lilla og hvide blomster. “Okay, det er smukt,” sagde Robbie.

Vennen Stevie var lidt mere skeptisk: “Det er latterligt. Det er så unødvendigt. Jeg kan ikke forestille mig, hvem der skulle have brug for det – ud over folk, der laver YouTube-videoer.”

Ægget hedder Betty’s Grand Easter Egg, og Robbie betalte svimlende 395 pund – altså omkring 3.400 danske kroner – for det. Til gengæld fik han 5,5 kg håndlavet Grand Cru schweizisk chokolade og 31.000 kalorier med i købet.

Og smagen? “Det er ret tykt,” konstaterede Robbie, da han brækkede et stykke af og tog en bid. “Det er virkelig lækkert.”

Derfor sker de fleste motorcykelulykker lige nu

Læs også: Derfor sker de fleste motorcykelulykker lige nu