IndsigtAdmiral talte for mangfoldighed i hæren – så blev hun fyret af Trump-administrationen
Den amerikanske viceadmiral Shoshana Chatfield, den eneste kvinde i NATOs militærkomité, blev i weekenden fyret af Trump-administrationen. Ifølge amerikanske kilder var fyringen relateret til hendes støtte til mangfoldighed i hæren.
Den amerikanske viceadmiral Shoshana Chatfield, den eneste kvinde i NATOs militærkomité, blev i weekenden fyret af Trump-administrationen. Ifølge amerikanske kilder var fyringen relateret til hendes støtte til mangfoldighed i hæren. Det skriver AP News.
“Vi ønsker at gå i en anden retning med jobbet,” skulle det angiveligt have lydt, da admiral Christopher Grady ringede til Shoshana Chatfield og informerede hende om beslutningen. Det vides ikke, om beslutningen blev truffet af forsvarsminister Pete Hegseth på baggrund af direktiver fra præsident Donald Trump.
Shoshana Chatfield, der har en imponerende militær karriere, er tidligere blevet kritiseret af konservative grupper for sine støtteerklæringer om diversitet. Hun var blandt de ledende militærpersoner på en liste over officerer, der blev stemplet som woke af den konservative organisation American Accountability Foundation.
Tredje fyring i træk
Fyringen af Shoshana Chatfield er den tredje af en højtstående kvindelig officer under Trump-administrationen. Tidligere har admiral Lisa Franchetti og kommandør for Kystvagten, admiral Linda Fagan, også mistet deres poster.
Kritikere, som den demokratiske senator Mark Warner, udtrykker bekymring over fyringerne.
“Trump’s vedvarende angreb på vores alliancer og hans uforsigtige afskedigelse af hædersbeviste militære ledere gør os mindre sikre og svækker vores position globalt,” skrev Mark Warner på X.