Artikler

Spar Nord-aktier stiger til vejrs efter købstilbud fra Nykredit

Spar Nord-aktien stiger tirsdag over 45 procent, efter at Nykredit har tilbudt at købe aktierne i banken.

Spar Nord Bank, filial på Regnbuepladsen
/ ritzau /
Af / ritzau / 10. december 2024

Nykredit vil betale 210 kroner per aktie, hvilket er 49 procent over mandagens lukkekurs.

Prisen værdiansætter Spar Nord til 24,7 milliarder kroner.

Nykredit ejer i forvejen 19,6 procent af aktierne i Spar Nord.

Selv kalder Nykredit i en selskabsmeddelelse tilbuddet for “et meget attraktivt tilbud” til Spar Nords aktionærer.

Købstilbuddet skal godkendes af Finanstilsynet, før aktionærerne i Spar Nord Bank får lejlighed til at forholde sig til det og eventuelt godkende det.

Bestyrelsen i Spar Nord vil anbefale aktionærerne at acceptere købstilbuddet.

Nykredit har planer om at lægge Nykredit Bank og Spar Nord Bank sammen, hvilket vil skabe Danmarks tredjestørste bank, lyder det.

Ved udgangen af tredje kvartal var Nykredit og Spar Nord henholdsvis Danmarks fjerdestørste og sjettestørste bank målt på udlån.

/ritzau/

Gjensidige øger sin indtjening med en milliard norske kroner

Læs også: Gjensidige øger sin indtjening med en milliard norske kroner