Personlig økonomi

Skal du have penge tilbage i skat? Nu må du vente endnu længere på svaret

Skat udskyder åbningen af årsopgørelsen. Det skyldes problemer med de nye boligskat-systemer.

Skal du have penge tilbage i skat? Nu må du vente endnu længere på svaret
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 22. februar 2025

Fejl i de nye boligskat-systemer betyder, at du først kan tjekke din årsopgørelse i midten af april i stedet for den 24. marts.

Mange har set frem til at kunne gå ind på skat.dk den 24. marts for at se, om de skal have penge tilbage eller betale penge i skat. Men nu er det blevet offentliggjort, at den dato ikke holder.

Skatteminister Rasmus Stoklund (S) forklarer, at forsinkelsen skyldes problemer med de nye systemer, der bruges til at opkræve boligskatterne.

“For at sikre, at brugerne får den bedste oplevelse, har vi valgt at bruge lidt ekstra tid på at få systemerne klar, inden årsopgørelserne åbnes,” siger han til Berlingske.

Vurderingsstyrelsen, der har ansvaret for beregningerne, fortæller, at de har opdaget 11 fejl i systemerne, som de nu arbejder på at få rettet, før årsopgørelserne kan offentliggøres.

Dyr elektronik kan blive endnu dyrere for unge studerende

Læs også: Dyr elektronik kan blive endnu dyrere for unge studerende

Personlig økonomi

Se flere artikler