IndsigtSexisme skaber økonomisk ulighed i musikbranchen
I de seneste år har flere studier og senest en dokumentar på DR vist, at sexisme er udbredt i musikbranchen. Det skaber også økonomisk ulighed for kunstnerne.
Dokumentaren Sexisme i musikbranchen, der blev sendt i juni, satte fokus på udfordringerne med sexisme i musikbranchen. For at belyse problemets omfang yderligere og finde løsninger, er projektet Lyden af mod nu i gang med at indsamle vidnesbyrd fra branchen. Formålet er at undersøge, hvor udbredt sexismen er, dens karakter, og hvordan man kan udvikle tiltag, der kan forebygge den fremover.
Sexisme i musikbranchen har ikke kun personlige konsekvenser, men påvirker også økonomien i branchen. Undersøgelser viser, at kønsubalancen gør det sværere for kvinder at få fodfæste, og at der er et stort fokus på faktorer som alder og udseende. Dette blev tydeligt fremhævet af flere kvinder, der deltog i dokumentaren.
Kønsubalancen er et velkendt problem
En rapport fra 2022, udarbejdet af DR og Bandakademiet, har interviewet 75 kvinder fra musikbranchen om deres oplevelser med sexisme og kønsforskelle gennem deres karriere. Data viser også, at færre kvinder fortsætter deres musikalske karriere, jo længere de bevæger sig mod en professionel karriere. På landets musikskoler er der flere piger end drenge, men kun 10 % af de rettighedsmidler, der blev udbetalt fra Koda i 2021, gik til kvinder.
På trods af succeshistorier som den amerikanske sangerinde Taylor Swift, der har opnået stor økonomisk succes med sin Era Tour, oplever mange kvinder i musikbranchen fortsat uligheder i deres karrieremuligheder.
Ifølge rapporten Hvorfor er der så få kvinder i musik? er kvinder oftere udsat for negativ forskelsbehandling, når det gælder betaling.
16 % af de adspurgte kvinder, mod 8 % af mændene, angiver, at de får mindre betaling for deres musik end deres mandlige kolleger. Det er især kvinder mellem 30 og 49 år, der oplever denne ulighed.
Gatekeepere er mænd
En medvirkende årsag kan være, at 9 ud af 10 af de såkaldte gatekeepere i den danske musikbranche er mænd. Gatekeepere har magt til at beslutte, hvem der får pladekontrakter, hvad der bliver spillet i radioen, og hvilke kunstnere der får adgang til store scener som festivaler og streamingplatforme. Den overvægt af mænd på nøgleposter kan være med til at skabe implicitte bias, der hæmmer kvinders muligheder.
Desuden er der stadig et stort fokus på kunstneres udseende i branchen. I dokumentaren taler sangerinden Pernille Rosendahl om de forventninger, der er til kvinder om at fremstå på en bestemt måde.
Hun beskriver, hvordan hendes band Swan Lee i starten af karrieren følte et pres for at skabe opmærksomhed, hvilket blandt andet førte til, at hun optrådte nøgen på forsiden af et musikmagasin. Hun reflekterer over, hvordan nøgenhed kan opfattes som en form for “valuta” i musikbranchen, hvilket hun i dag ser som problematisk.