Artikler

Sådan har vi brugt penge i januar – og det var ikke kun på dagligvarer

Vi har haft pengepungen oppe i januar måned, og pengene har ikke kun været brugt på dagligvarer. Det viser nye tal.

Sådan har vi brugt penge i januar – og det var ikke kun på dagligvarer
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 11. februar 2025

Nye tal for kort- og MobilePay forbrug blandt 1 million danskere viser, at vi har brugt 7% mere i januar 2025 end samme tid sidste år. Det er den største vækst siden marts 2024, og det ser ud til, at vi er begyndt at give slip på de økonomiske bremser.

“Det er den højest år-til-år vækst siden tilbage i marts, og bekræfter tendensen fra slutningen af sidste år til, at danskerne så småt er begyndt at bruge flere penge,” skriver Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, i en kommentar til tallene.

Det har vi brugt pengene på

Forbruget er steget, og det skyldes især, at folk har handlet mere i butikkerne. Detailhandlen har haft en stigning på 2,1 % i forhold til januar sidste år. Der er en lille opgang i dagligvarebutikkerne, men det er især sports- og kosmetikforretninger, der har haft godt gang i salget. Kosmetik er virkelig blevet populært de seneste år, især blandt unge, der bruger mere på skønhedsprodukter.

Tøj- og skobutikkerne er derimod gået den anden vej. Selvom udsalget var større end sidste år, ser det ikke ud til at have fået folk til at bruge flere penge.

Vi vil dog gerne bruge penge på fornøjelser. Danskerne har brugt 8 % mere på restaurantbesøg, og også hoteller, biografer og koncertsteder har haft en god start på året. Rejsebranchen derimod har ikke set nogen stigning i forbruget, hvilket er lidt ærgerligt, da januar normalt er en stor salgsmåned for rejser.

Kina sætter en stopper for Elon Musks husrobot

Læs også: Kina sætter en stopper for Elon Musks husrobot