Picture of Mille Skjold Madsen
Mille Skjold Madsen

Fra 1. oktober bliver der indført nye tariffer på el, som kan koste dig dyrt, hvis du ikke tænker over, hvornår du bruger strøm. Det skriver FinansTarifferne vil være størst i perioder, hvor danskerne bruger mest strøm, og derfor skal du overveje, hvad du sætter i stikkontakten fra kl 17.00 til 21.00, hvor der er flest som bruger strøm. 

 

Hos Sydbank forventer man, at de nye tariffer i gennemsnit vil betyde en ekstraregning på 100 kr. om måneden for en familie, der bruger 4000 kWh. om året. Du skal dog være opmærksom på, at regningen kan blive langt større, hvis du hver aften vasker tøj, sætter opvaskemaskine og tørretumbler i gang, støvsuger og oplader elbilen. 

 

Der er heldigvis flere måder du kan spare på strømmen. Vi har samlet et par gode råd her: 

 

Små tips, der kan gøre en stor forskel på elregningen

 

En gennemsnitsdanskers elforbrug ligger på ca. 1.600 kWh om året, og en familie på 2 voksne og 2 børn, som bor i et 150 m2 hus, har et gennemsnitligt elforbrug på 4.000 kWh om året. Bruger du el til at opvarme boligen, fx med en varmepumpe, så vil elforbruget naturligvis være højere, men her er der taget udgangspunkt i al elforbrug, som ikke vedrører boligopvarmning. 

 

  1. Hold øje med elforbruget. Når du løbende tjekker dit elforbrug, bliver du også opmærksom på, hvilket tidspunkt du bruger meget strøm, og om der er noget, du kan ændre i din adfærd. Nogle energiselskaber har selv en app, hvor du kan følge med i forbruget, og ellers kan du downloade app’en “Min Strøm”, hvor du både kan følge med i dit forbrug og timepriserne på el. Dette råd er især vigtigt, hvis du vil undgå at betale mere for at bruge strøm i tidsrum, hvor det bliver dyrest fra 1. oktober. 

  2. Fyld vaske- og opvaskemaskine helt op.

  3. Undgå at bruge tørretumbler. 

  4. Spil på computer eller tablet i stedet for spillekonsol. 

  5. Se film og serier på computer eller tablet i stedet for fjernsyn. 

  6. Brug bærbar i stedet for stationær computer. 

  7. Brug LED-pærer. 

  8. Tænd kun lyset i det rum, du befinder dig i.

  9. Sæt dig hen til dagslyset ved vinduerne, når du skal læse/arbejde i stedet for at tænde en lampe. 

  10. Sluk for alt på standby.

  11. Lav aftensmad i større portioner, så der er til flere dage ad gangen, og du ikke skal have gang i ovn og kogeplader hver dag. Få inspiration til el-venlige opskrifter her i magasinet. 

  12. Husk låg på gryder, og brug mindre vand, når du koger kartofler, æg etc. Det kan reducere elforbruget med 30 %. 

  13. Afrim fryseren. En afrimmet fryser bruger mindre strøm. 

  14. Brug en lille kost og fejebakke til at rydde de små krummer op i stedet for at starte støvsugeren hver gang. 

 

Kan man spare penge på at bruge strøm, når den er billigst? 

Elpriserne går op og ned i løbet af en dag, og der findes forskellige apps til at holde øje med priserne. Nogle energiselskaber har også deres egen app, hvor du løbende kan holde øje med både forbrug og timepriser på el. Der kan derfor være en del penge at spare, hvis du vasker og laver mad på billige tidspunkter, men vær opmærksom på, om du har en fast eller variable elpris-aftale. Har du nemlig en fastpris-aftale, vil det nemlig ikke gøre en forskel, om du vasker, når priserne er lavest, fordi din pris er låst på et beløb, som du betaler uanset, om prisen går op eller ned hver time. Du kan se på din sidste regning, hvilken aftale du har. 

 

Strøm er ofte meget billigt om natten, og derfor kan det virke som en god ide at sætte opvaske- og vaskemaskine i gang ud på de små timer. Tekniske fejl på elapparater er dog en af de største brandårsager i danske hjem, og det skal du være opmærksom på, hvis du sætter maskinen til at køre om natten, hvor du sover. 

 

Top 5: Det bruger vi mest strøm på i danske husstande

(Hvis man fraregner brug af el til at opvarme bolig)

 

Underholdning 39 % 

Vask 20 % 

Belysning 12 % 

Køle- og fryseapparater 12 % 

Madlavning 10 % 

 

Kilde: Videncentret Bolius 

 

Få adgang til vores ugentlige nyhedsbrev, fyldt med artikler, interviews og analyser om alt fra lønforhandlinger til investering. Med medlemskabet får du også digital adgang til Økonomista-magasinet og mulighed for at tilføje det trykte magasin. Deltag i live interviews og redaktionsmøder for at forme indholdet. Optjen indsigt og inspiration til din økonomi hver uge.