Artikler

Padelfirma vil trække sig ud af Danmark grundet overkapacitet

Koncernen Ledap, som står bag en række centre, hvor man kan spille padel, vil forlade det danske marked og lukke sit danske selskab.

(ARKIV) Padeltennis
/ ritzau /
Af / ritzau / 14. december 2024

Det siger administrerende direktør Mads Ryder til Finans.

Koncernen kom ind på det danske marked i 2021. Men direktøren forklarer til Finans, at der er en overkapacitet i Danmark.

– Der har jo været den vildeste hype overhovedet, da den her sport blev etableret. Det har skabt så meget overkapacitet, at vi har besluttet, at vi hellere vil ud af det, siger Mads Ryder til Finans.

Ledaps danske centre hedder We Are Padel. Ifølge kædens hjemmeside har den centre på 11 forskellige lokationer – blandt andet i Dragør, Kolding, Svendborg og Randers.

Ifølge Finans er ni af kædens centre solgt – de fleste til andre, som vil drive padelcentre.

Padel spilles altid af fire spillere. I modsætningen til eksempelvis tennis eller badminton spiller man med et bat, og bolden er mindre end en tennisbold.

/ritzau/

Gjensidige øger sin indtjening med en milliard norske kroner

Læs også: Gjensidige øger sin indtjening med en milliard norske kroner