IndsigtOverraskende fund: Kvinder hører bedre end mænd
En ny undersøgelse viser, at kvinder i gennemsnit har mere sensitiv hørelse end mænd – og det gælder på tværs af hele verden.
Forskere fra Centre for Biodiversity and Environmental Research i Toulouse har testet hørelsen hos 448 personer fra 13 forskellige samfund i bl.a. England, Ecuador, Sydafrika og Usbekistan. Resultatet var klart: Kvinder hører bedre end mænd med en gennemsnitlig forskel på to decibel.
“Vi blev overraskede over at finde, at kvinder havde to decibel mere sensitiv hørelse på tværs af alle de befolkninger, vi målte,” siger medforfatter Turi King, professor ved Milner Centre for Evolution. “Det kan skyldes forskellig hormonpåvirkning under fosterudviklingen eller små strukturelle forskelle i det indre øre.”
Undersøgelsen viser også, at økologi og omgivelser spiller en rolle. Mennesker, der bor i byer, har generelt højere frekvenser i deres hørelse – muligvis på grund af konstant baggrundsstøj fra trafik. Derudover havde folk i tropiske områder en skarpere hørelse sammenlignet med dem, der bor i højder.
Og selvom man kan tænke, at det kunne være en fordel at have en skarp følelse, så påpeger professoren, at en særligt sensitiv hørelse ikke nødvendigvis er en fordel:
“Vi ved ikke helt hvorfor, men da støj kan have en negativ effekt på helbredet, som dårligere søvn og højere risiko for hjertekarsygdomme, er det ikke altid en god ting at have en skarp hørelse i et støjende miljø.”