Ny FN Rapport: 1,1 milliarder mennesker lever i flerdimensionel fattigdom, og næsten en halv milliard af dem lever i konfliktområder

Hele 455 millioner af verdens fattige lever i lande med voldelige konflikter.

Det hæmmer og modvirker hårdt tilkæmpede fremskridt inden for fattigdomsbekæmpelse siger ny rapport, der måler det globale indeks for flerdimensionel fattigdom (MPI). Rapporten er udgivet af FN’s Udviklingsprogram (UNDP) i samarbejde med Oxford Poverty and Human Development Initiative (OPHI), Oxford Universitet, og indeholder statistiske undersøgelser af flerdimensionel fattigdom i 112 lande og omfatter 6,3 milliarder mennesker. Rapporten analyserer også sammenhængen mellem konflikt og fattigdom og præsenterer nye data fra 20 lande.

Hvad er flerdimensionel fattigdom? Fattigdom omfatter flere dimensioner end den økonomiske. Fattigdom betyder blandt andet en mangel på frihed, magt, indflydelse, sundhed, uddannelse og fysisk sikkerhed. Vi er tilbøjelige til at tale om multidimensional fattigdom. Særligt udsatte er kvinder og piger. Det er vigtigt, at alle lande medtages uanset deres økonomiske status, da fattige mennesker også findes i rige og mellemindkomstslande. Kilde: FN

1,1 milliarder mennesker lever i akut fattigdom

Rapporten viser, at 1,1 milliarder mennesker lever i akut fattigdom, og op mod 40 procent af verdens fattige (455 millioner) lever i lande, der er præget af krig, sårbarhed eller områder med mangel på fred.

“Konflikter er intensiveret og mangedoblet de seneste år. Antallet af dødsfald har nået nye højder, millioner af mennesker er blevet fordrevet og folks liv og leveveje er blevet afbrudt,” siger Achim Steiner, UNDP’s øverste chef.

“Vores nye forskning viser, at 1,1 milliarder mennesker lever i flerdimensionel fattigdom. Heraf bor næsten en halv milliard i lande, der er udsat for voldelige konflikter. Vi er nødt til at intensivere indsatsen for at støtte dem. Vi har brug for ressourcer og adgang til specialiserede udviklingsindsatser og tidlig genopretning for at bryde den negative spiral af fattigdom og kriser.”

Antallet af mennesker i fattigdom stiger

I beregningen af MPI udarbejdes en fattigdomsprofil for hver husstand og hver person i husstanden. Profilen baseres på 10 indikatorer, der dækker sundhed, uddannelse og levestandard. Alle områder og indikatorer vægtes lige højt, når man beregner fattigdomsniveauet. En persons afsavns-score ”depreviation score” er summen af de vægtede afsavn. Hvis en person oplever en samlet afsavns-score på en tredjedel eller mere, defineres de som fattige ud fra MPI.

Undersøgelsen viser, at lande i krig oplever større afsavn på tværs af alle ti indikatorer for flerdimensionel fattigdom.

I konfliktramte lande mangler mere end hver fjerde fattig adgang til elektricitet sammenlignet med lidt over hver tyvende i mere stabile regioner. Lignende forskelle ses på områder som børns skolegang (17,7 procent mod 4,4 procent), ernæring (20,8 procent mod 7,2 procent) og børnedødelighed (8 procent mod 1,1 procent).

Rapporten indeholder et dybtgående casestudie af Afghanistan, der viser, at antallet af mennesker i flerdimensionel fattigdom er steget med 5,3 millioner fra 2015/16 til 2022/23, hvilket har resulteret i, at over halvdelen af befolkningen lever i fattigdom i 2022/23 (64,9 procent).

Rapporten viser:

1,1 milliarder mennesker verden over lever i akut fattigdom.
83,2 procent af de mennesker, der lever i flerdimensionel fattigdom, bor i Afrika syd for Sahara og i Sydasien.
I skrøbelige lande og områder med mangel på fred er fattigdomsniveauet mere end dobbelt så højt som i fredelige lande.
Mere end halvdelen af verdens fattige bor i lande, der scorer lavt på Human Development Index (HDI), men en betydelig andel af de fattige findes også i lande med middelhøjt HDI, som f.eks. Indien, hvor 234 millioner mennesker lever i flerdimensionel fattigdom.