IndsigtNy analyse: Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år
En ny analyse viser, at de rigeste i Danmark har set deres formue vokse markant. Samtidig er kløften mellem de velhavende og resten af befolkningen blevet endnu større.
Ved udgangen af 2023 var uligheden i formuer på 72,9 procent. I 2020 var Gini-koefficienten på 71,0 procent, hvilket betyder, at uligheden i formuer er vokset med næsten 2 procentpoint siden 2020.
En Gini-koefficient på 100 betyder fuld ulighed, hvor én person ejer alt. Ved 0 er der fuld lighed, hvor alle ejer lige meget.
“Formuerne er temmelig ulige fordelt, og forskellene vokser. Fordelingen af værdierne var allerede skæv, men er simpelthen blevet endnu skævere,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i AE.
Den økonomiske top i Danmark sidder fortsat på en enorm andel af landets samlede formue. Den rigeste ene procent ejer i dag 25,1 procent af den samlede formue – en andel, der er vokset med 3,4 procentpoint siden 2020, dog faldet en smule (0,9 procentpoint) de seneste to år.
Ifølge analysen skyldes den stigende ulighed især værdistigninger på aktier og ejerandele i virksomheder.
“Det er særligt aktieinvesteringerne, som også omfatter ejerandele i familieejede virksomheder, der er vokset kraftigt og i forvejen var meget skævt fordelt. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner har på den anden side fungeret som en bremse for de voksende formueforskelle,” forklarer Sune Caspersen.
Formuerne er langt skævere fordelt end indkomster
Formueuligheden i Danmark er markant større end indkomstuligheden. Gini-koefficienten for formuer var i 2023 på 72,9 procent, mens uligheden for disponibel indkomst lå på 30,6 procent – altså langt lavere. Selvom indkomstuligheden er vokset de seneste år, er Danmark stadig et relativt lige samfund på det område.
“Uligheden i indkomster er vokset ret markant i en årrække, men alligevel er Danmark et relativt lige samfund, når det kommer til indkomster. Der tegner sig dog et helt andet billede, når man kigger på formuer. Uligheden er meget større, selv når tallene renses for betydningen af alder,” siger Sune Caspersen.
Udviklingen gælder på tværs af aldersgrupper – dog med få undtagelser. Formueforskellene er faldet en smule blandt unge under 30 år, mens de er nogenlunde stabile for danskere over 70 år. For alle andre grupper er forskellene vokset.