Investering

Nordnet gør det billigere at købe aktier

Nu bliver det billigere at være kunde hos Nordnet. Minimumskurtagen på aktier, ETF’er og
investeringsforeninger bliver sat ned til 25 kroner på tværs af alle markeder.

Nordnet gør det billigere at købe aktier
Foto: Nordnet
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 11. november 2024

Minimumskurtage er mindsteprisen, man betaler, når man køber eller sælger et værdipapir. En
lavere minimumskurtage betyder, at man som investor kan bruge flere af sine penge på at investere i aktien i stedet for et højere gebyr ved at købe den. 

Hos Nordnet var minimumskurtagen fx på amerikanske og tyske aktier indtil i dag 13 dollars og 12
euro. Fremover bliver minimumskurtagen altså 25 kroner på alle aktier, ETF’er og
investeringsforeninger – uanset hvor man handler.

“Nordnet har en mission om, at investering skal være for alle. Vi gør en dyd ud af, at det skal være
let af være kunde hos os. Derfor har vi nu valgt at ensrette vores minimumskurtage på tværs af
alle markeder. Fremover er der én pris, der er gældende – 25 kroner,” forklarer Tine Vestergren Uldal, landechef i Nordnet Danmark, i forbindelse med nyheden. 

Forsvarsaktier er blevet rasende populære

Læs også: Forsvarsaktier er blevet rasende populære