IndsigtNæsten ni ud af ti patienter tilfredse med hospitalerne
87 procent af de danske patienter med fysiske lidelser er tilfredse med den behandling, de får på landets hospitaler. Det viser en ny omfattende måling af patienternes oplevelser med sundhedsvæsenet, som er blevet offentliggjort i den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2024.
Undersøgelsen, der dækker over 400.000 patienter, belyser blandt andet, om patienter finder de ansatte på hospitalerne venlige, om de modtager tilstrækkelig information, og om de er tilfredse med behandlingen generelt. Resultatet viser, at knap ni ud af ti patienter sidste år var tilfredse i høj eller meget høj grad, et niveau der er i tråd med målingerne fra de to foregående år.
Karin Friis Bach, sundhedsudvalgsformand i Danske Regioner, udtrykker stor tilfredshed med resultatet.
“I Danske Regioner er vi meget tilfredse med den nye måling. Patienterne giver gennemgående flotte karakterer til vores medarbejdere, og det kan de være stolte af,” siger hun.
Hun påpeger, at det er imponerende, at hospitalspersonalet fortsat formår at bevare overblik og overskud, selv i en tid hvor sundhedsvæsenet er under pres.
“Netop i en tid, hvor vi ofte hører om et presset sundhedsvæsen, er det flot, at medarbejderne bevarer overblik og overskud i mødet med patienterne. Det lover godt for fremtiden,” tilføjer hun.
Karin Friis Bach henviser til, at regionernes ansvar på sundhedsområdet bliver udvidet: Med den nye sundhedsreform overtager regionerne ansvaret for akutsygepleje og sengepladser i det nære sundhedsvæsen.
Muligheder for forbedring på hospitalerne
Selvom resultatet af målingen er positivt, er der også plads til forbedringer. Ifølge Karin Friis Bach er de mindre tilfredse svar i undersøgelsen særligt værdifulde, da de kan bruges til at forbedre hospitalernes praksis på specifikke afdelinger.
“Undersøgelsen viser helt ned på hospitalernes afdelingsniveau, i hvor høj grad patienterne er tilfredse. De resultater kan hospitalerne bruge til at forbedre forholdene netop dér, hvor patienterne efterlyser en bedre indsats,” siger hun.
Hun peger på, at der for eksempel er mulighed for forbedringer i ordningen med patientansvarlige læger. Et af de udsagn, der scorer lavt på tilfredshed, er netop, at patienter ikke altid har én bestemt læge, der tager ansvar for deres forløb.
“Mange patienter giver udtryk for, at det giver en tryghed, at der er én bestemt læge, de kan henvende sig til, hvis de har spørgsmål – og det er især vigtigt for multisyge og patienter med komplicerede forløb. Så dét bør hospitalerne tage mere alvorligt,” understreger hun.
Som et skridt i den retning har regionerne allerede øget trygheden for patienter ved at implementere et 72 timers behandlingsansvar, når ældre patienter udskrives fra hospitalet og overgår til sygepleje derhjemme.
“Overgangen mellem hospital og hjem skal gerne foregå uden bekymring. På samme måde som regionerne vil sikre en mere sammenhængende behandling, når vi – som følge af sundhedsreformen – får ansvaret for akutsygeplejen i folks eget hjem,” siger Karin Friis Bach.