Indsigt

Modegigant starter året med lavere salg end forventet

H&M præsterede svagere end ventet i første kvartal. Omsætningen steg med 2% til 55,33 milliarder svenske kroner, men det var stadig under analytikernes forventede 55,86 milliarder.

Modegigant starter året med lavere salg end forventet
Foto: Kishor / Unsplash
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 27. marts 2025

Overskuddet ramte 1,2 milliarder kroner, hvilket også var under de forventede 1,9 milliarder. Ifølge H&M skyldes den lavere indtjening “negative eksterne faktorer, øgede nedslag og investeringer i kundeoplevelsen,” men de regner med, at presset aftager i andet kvartal.

Ifølge CNBC har H&M i længere tid haft det svært i konkurrencen mod Zara og de billige kinesiske modegiganter som Shein.

“Vores salg og indtjening var en smule svagere end planlagt – men første kvartal er vores mindste kvartal, og vi er fortrøstningsfulde fremadrettet,” siger CEO Daniel Ervér.

Shein håbede på en vestlig børsnotering – men modstanden kan sende dem til Hong Kong

Læs også: Shein håbede på en vestlig børsnotering – men modstanden kan sende dem til Hong Kong