Mikroboliger kan revolutionere det danske boligmarked

I Danmark er interessen for mikrolejligheder, tiny houses og micro living som moderne boligalternativer stigende. Det sker i en tid, hvor presset på boligmarkedet i storbyerne, krav om bæredygtighed og nye ideer om det gode liv har gjort det nødvendigt at tænke anderledes, når det kommer til boliger. Derfor hænger mikroboligen også sammen med globale livsstilstendenser som minimalisme, tiny living, smart living, downsizing og compact living.

“De nye mikroboliger handler ikke som sådan om at bo småt, men om de muligheder, der følger med. Vores undersøgelser peger på, at danskernes valg om at skalere boligarealet ned aldrig er målet i sig selv, men midlet til noget andet”, siger seniorforsker Mette Mechlenborg fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet.

Hun står sammen med seniorforsker Jesper Ole Jensen bag rapporten ‘Mikroboliger i Danmark – Erfaringer med Tiny houses, mikrolejligheder, co-living i en dansk kontekst’, der er støttet af den filantropiske forening Realdania.

Derfor vælges mikroboligen

Mikroboligerne kan give adgang til andre kvaliteter end de kvaliteter, der er i den private bolig. Typisk vil det være en attraktiv beliggenhed, adgang til natur og fællesfaciliteter, byliv, mulighed for samliv med ligesindede eller et boligkoncept, der retter sig mod en bestemt type af hverdags- og arbejdsliv. Interessen for mikroboliger afspejler et voksende ønske om bæredygtige, fleksible og moderne boligformer, der passer til en globaliseret livsstil.

“Med mikroboliger, tiny houses og co-living står Danmark over for en oplagt mulighed for at fremme en mere bæredygtig boligkultur, hvor pladsoptimering og fællesskab kan blive centrale værdier i fremtidens boligpolitik”, forklarer seniorforskeren.

Mikroboligen vinder frem

Små boliger er ikke noget nyt i Danmark. Rapporten viser, at der er ca. 200.000 boliger under 50 m2 (inklusiv ældre, små boliger), og ser man bort fra rene studieboliger, er der 40.000 boliger under 40 m2. Beboerne i de nye og gamle småboliger er i det store hele ”gennemsnitsdanskeren” med nogenlunde samme alder, baggrund, familieforhold, beskæftigelse mv., men med lidt lavere indtægt end den øvrige befolknings.

Ifølge rapportens kortlægning anslås det, at der er i omegnen af 10.000 mikro- og co-living lejligheder i Danmark, og at tallet er stigende.

Den nye generation af mikroboliger adskiller sig fra de eksisterende små boliger ved at have større fokus på nye livsstile, herunder fællesskab, og ved at henvende sig til nye målgrupper med særlige behov.

Drøm, efterspørgsel og benspænd

I undersøgelsen peger forskerne på, at den åbenlyse folkelige dyrkelse af tiny house-drømmen alligevel ikke helt står mål med efterspørgslen:

“Den øgede interessen må betragtes som et behov for nye boligformer, der håndterer den usikre, globale økonomiske fremtid, ubalancen mellem arbejdsliv og boligliv og kravet om et bæredygtigt samfund”, forklarer seniorforsker Mette Mechlenborg fra Aalborg Universitet.

Forskerne har i undersøgelserne været i dialog med flere husejere, brancheaktører og kommunale medarbejdere, der påpeger, at den største udfordring for udbredelsen af danske tiny houses er en kompliceret lovgivning og kommunale forhold. Det har forskellige konsekvenser: Beboere i individuelle huse og små fællesskaber vælger at leve i samfundets skygge, hvorfor de ikke kan indfanges i registeranalysen. Eller man kaster sig kollektivt ud i mange års forhandlinger med kommunen om dispensationer og tilladelser.

Det er ifølge seniorforsker Mette Mechlenborg p.t. tilfældet med mange borgerdrevne, klimaidealistiske projekter, hvoraf kun få er nået i mål. Endelig er der de planlagte – og få realiserede – kommunale projekter, som udtrykker udfordringer med at finde byggemodnings-, matrikel- og udbudsmodeller, der ikke udfordrer idealet om gældfrihed og det frie liv i naturen.

Udfordringer ved mikroboliger

Mikrolejligheder og co-living har på den ene side har ramt en efterspørgsel i markedet, hvor forskellige målgrupper efterlyser servicerede boliger med adgang til fællesskab og høj fleksibilitet, men udfordringen er spørgsmålet om boligstørrelse og opfattelse af boligkvalitet. men i Danmark er det vanskeligt at sætte standarder for boliger, hvor boliglivet også inkludere de fællesrum og sociale aktiviteter, der er uden for boligen – uden at her er tale om et bofællesskab. Men forskerne peger også på, at der er behov for at se på beliggenhed, boligkvalitet og målgruppe.

“Mikrolejligheder og co-living har åbenlyst nogle kvaliteter som har været fraværende i det hidtidige boligmarked, og potentialer for bl.a. at imødegå ensomhed blandt singler, expats, digitale nomader mm. For at indfri potentialerne kræver det dog en ordentlig kvalitet i både fællesarealer, facilitering og i den private bolig, og det kræver nye kompetencer blandt udlejerne, som derfor skal øve sig i løbende at evaluere og forbedre deres koncepter”, siger seniorforsker Jesper Ole Madsen.

Han peger samtidig på et behov for at se kritisk på, hvor og i hvor stort et omfang, der skal opføres nye bebyggelser, og hvor fleksible de er i forhold til fremtidige behov:

“Historisk set har små boliger været forbundet med socialt udsatte boligområder særligt i områder, hvor beliggenheden ikke i sig selv genererer en permanent efterspørgsel, og det skal man gerne undgå fremadrettet”, siger seniorforsker Jesper Ole Jensen fra Aalborg Universitet.

/ Ritzau