Personlig økonomi

Markant stigning i fødevarepriser: Dårligt nyt for forbrugere

De globale fødevarepriser har oplevet en kraftig stigning i løbet af året og nåede i oktober deres højeste niveau siden april 2023. Ifølge FN’s fødevareprisindeks, der blev opdateret i fredags, steg priserne med to procent i oktober alene.

Markant stigning i fødevarepriser: Dårligt nyt for forbrugere
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 9. november 2024

Indekset dækker prisen på eksporterede og uforarbejdede råvarer og er opdelt i fem hovedkategorier: korn, kød, mejeriprodukter, sukker og vegetabilske olier. Særligt vegetabilske olier har oplevet en markant prisstigning på over syv procent fra september til oktober. Det skriver Ritzau. 

I 2024 har priserne været stigende i syv ud af ti måneder. 

“Det er skidt nyt, også for danskerne, hvis man havde håbet på, at de højere priser i dagligvareindkøbet skulle ned. Det er der ikke umiddelbart udsigt til,” skriver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, i en kommentar til tallene.

Selvom FN’s indeks kun angiver råvarepriserne, påvirker faktorer som forarbejdning, transport og opbevaring de endelige priser, forbrugerne ser i butikkerne. Derfor overføres stigningen i de globale fødevarepriser ikke nødvendigvis direkte til de danske dagligvarepriser.

“Det her gør jeg altid i december – og det giver både plads og penge på børnenes konti”

Læs også: “Det her gør jeg altid i december – og det giver både plads og penge på børnenes konti”

Personlig økonomi

Se flere artikler