Artikler

Lars Løkke kalder Trumps aftale med Rusland for skuffende

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) er skuffet over det begrænsede stop for kamphandlinger i Ukraine, som USA og Rusland tirsdag blev enige om.

EU hosts 9th international conference in support of Syria
/ ritzau /
Af / ritzau / 19. marts 2025

– Det er selvfølgelig skuffende, siger Lars Løkke til DR.

– Det er ikke en kritik af amerikanerne, det er bare en kritik af, at Putin ikke har leveret en til en på det, amerikanerne og Ukraine gerne ville have.

Efter en telefonsamtale tirsdag gik Ruslands præsident, Vladimir Putin, med til forslag fra USA’s præsident, Donald Trump, om at stoppe angreb på energifaciliteter og infrastruktur i 30 dage.

Efterfølgende sagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger, at han som udgangspunkt støtter forslaget, men han ønsker at tale med Donald Trump for at høre flere detaljer om udspillet. De taler ifølge Zelenskyj sammen onsdag.

Ukraine og USA er tidligere blevet enige om, at der skal være en øjeblikkelig våbenhvile i 30 dage. Men Vladimir Putin gik kun med til en begrænset udgave.

– Jeg kan konstatere, at der ikke er kommet det ud af det, som USA blev enig med Ukraine om, som var 30 dages våbenhvile. Der er kommet mindre ud af det, bemærker Lars Løkke Rasmussen over for DR.

Volodymyr Zelenskyj har også sagt på beskedtjenesten Telegram, at Vladimir Putin “de facto har afvist forslag om en komplet våbenhvile”.

– Verden bør som modsvar afvise ethvert forsøg fra Putin på at trække krigen i langdrag, lød det fra Zelenskyj.

Den ukrainske præsident sagde samtidig, at 40 russiske droner sent tirsdag ramte ukrainsk infrastruktur.

Rusland invaderede Ukraine 24. februar 2022. Siden har de to nabolande været i krig.

/ritzau/

Demokraternes leder i Kongressen: Danmark er ikke en dårlig allieret

Læs også: Demokraternes leder i Kongressen: Danmark er ikke en dårlig allieret