Indsigt

Kina reagerer på Trump-told: “Fentanyl er Amerikas problem”

Kina reagerede kraftigt søndag på Trumps beslutning om at pålægge en 10% told på kinesiske varer, men efterlod muligheden for forhandlinger for at undgå en optrapning. Kina vil udfordre tolden i WTO og tage “modforholdsregler”, oplyste landets finans- og handelsministerier.

Kina reagerer på Trump-told: “Fentanyl er Amerikas problem”
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 3. februar 2025

Trumps beslutning om at pålægge tolden kom med krav om, at Kina skulle stoppe strømmen af Fentanyl, et stærkt opioid, til USA. Fentanyl har været et stort problem i USA, hvor tusindvis af dødsfald er blevet tilskrevet stoffet, som stammer fra Kina. Det skriver Reuters.

“Fentanyl er et amerikansk problem

Kina svarede på Trumps udtalelser om Fentanyl og fremhævede, at det ikke var Kinas ansvar alene at løse denne krise. Ifølge Kinas udenrigsministerium er Fentanyl et amerikansk problem, og de fremhævede det omfattende samarbejde, Kina har haft med USA om bekæmpelse af narkotikahandel, som har givet “exceptionelle resultater.” Kina understregede også, at de har samarbejdet om at reducere eksporten af kemikalier, der bruges til at fremstille Fentanyl.

Valentinsdag: Danske kvinder ønsker sig mindre gaver – i Norge er forventningerne højere!

Læs også: Valentinsdag: Danske kvinder ønsker sig mindre gaver – i Norge er forventningerne højere!

Muligheder for forhandlinger på lang sigt

Kina har valgt at udfordre USA’s told gennem WTO (World Trade Organization), men det ses mere som en symbolsk handling, da verdenshandelsorganisationens appelsystem har været lukket ned siden 2019. USA har blokkeret udnævnelser af dommere til WTO’s appelorgan, hvilket betyder, at en eventuel retssag ikke vil have nogen umiddelbar praktisk effekt.

Elbilsproducent vil have DeepSeek teknologi i alle deres biler

Læs også: Elbilsproducent vil have DeepSeek teknologi i alle deres biler