Investeringsfond: Det er blevet tid til at bytte aktierne ud med obligationer

Tidligere har deres råd lydt, at man skulle have en portefølje med 60% aktier og 40% obligationer,, men nu foreslår de, at man måske burde gå over til 40% aktier og 60% obligationer. Det skriver Forbes.

Grunden til, at Vanguard har ændret mening, er, at den stærke opadgående aktiemarked har fået udbyttet fra aktier til at falde. Samtidig er priserne på obligationer faldet, hvilket har øget deres afkast.

Hvad er en obligation?

En obligation er et lån til fx et selskab eller en stat.

En obligation har ofte en kuponrente og en løbetid.

En obligation har en varighed, som udtrykker kursrisikoen:

Jo højere varighed, jo større risiko.
Hvis varigheden fx er 10 år, vil kursen på en obligation bevæge sig 10% ved en renteændring på 1%.
Hvis en obligation er købt til kurs 100, og renten stiger 1%, vil obligationen alt andet lige falde til kurs 90.

En obligation har også en kreditrisiko:

Jo dårligere kvalitet en låntager har, jo højere er risikoen.
Det betyder, at renten vil være højere for selskaber eller lande med en dårlig rating, da risikoen for ikke at få sine penge tilbage er større end ved lån til fx den danske stat.

Obligationsprodukter er ofte opdelt i følgende grupper:

Danske obligationer: Består af danske stats- og realkreditobligationer og er ofte også opdelt i korte, mellemlange og lange obligationer. Risikoen – målt ved deres kursudsving – er generelt lav, men især de lange obligationer kan godt svinge en del og har sidste år, for første gang i mange år, givet store minusser, fordi renten er steget så kraftigt.

Virksomhedsobligationer: Består af hhv. investment grade og speculative grade udstedelser fra virksomheder, sidstnævnte kaldes også ”junk bonds” eller ”high yield”. Risikoen ligger et sted imellem danske obligationer og aktier med den højeste rente og risiko ved ”high yield”.

Højrentelande (EM) obligationer: Er stats- og virksomhedsobligationer fra de såkaldte Emerging Markets såsom Brasilien, Indonesien, Mexico og Rusland. Sidstnævnte har sammen med de stigende renter medvirket til store tab inden for denne her aktivklasse i år. Udstedelserne kan være i enten såkaldt hård valuta (typisk USD, men også EUR) eller lokalvaluta (brasilianske real, russiske rubel, mm.).

Sådan køber du obligationer

Obligationer er for mange et ukendt territorium, og derfor opstår det naturlige spørgsmål nok også: Hvordan køber man dem?

De fleste enkeltobligationer kan købes af private investorer ligesom enkeltaktier, også for helt små beløb. Nogle virksomhedsobligationer kan være lidt mere besværlige at få fingre i og handles kun i større beløb. Det kommer an på udstedelsen.

Vi har tidligere talt med investeringsanalytiker Brian Bus Madsen fra Nordnet, som ikke anbefalede, at man gav sig i kast med at købe virksomhedsobligationer.

“Jeg vil ikke anbefale, at man selv investerer i virksomhedsobligationer, for det er usikkert og besværligt. Hvis virksomheden går konkurs, kan man miste alle sine penge, og man skal også selv stå for indberetning til Skattestyrelsen. Derfor vil jeg anbefale, at man køber obligationer i en investeringsforening eller ETF, hvor du køber ind i flere hundrede eller tusinder af obligationer på samme tid inden for en bestemt kategori. Det spreder din risiko betragteligt og sikrer dig mod store tab, hvis en af virksomhederne skulle gå konkurs,” siger Brian Buus Madsen.