Artikler

Her er postnumrene med flest lejlighedshandler i oktober

Hovedstaden dominerer ikke overraskende, men der er også provins-postnumre med i toppen af listen – se den her.

Her er postnumrene med flest lejlighedshandler i oktober
Foto: Palle Skov
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 22. november 2024

Salget af lejligheder er på kraftig fremmarch her i efteråret og blev i oktober det højeste i mere end tre år. Med 1.803 solgte ejerlejligheder i oktober i år skal vi tilbage til maj 2021 for at finde en måned med flere lejlighedssalg.

Især Hovedstaden rykker, men også provinsens storbyer er på top-scorer listen over lejlighedssalg i oktober, viser tal fra Boligsiden for handler pr. postnr., som Home har set nærmere på.

Helt i top finder vi postnr. 2300 København S. Her blev der handlet 141 lejligheder i oktober – lige så mange som i de 20 postnr. i bunden af listen tilsammen.

Indehaver og ejendomsmægler Torben S. Hansen fra Home Amager-Kastrupvej, der er den bedst sælgende ejendomsmægler-forretning i Københavns kommune de seneste 12 måneder ifølge Boligsiden, oplever stor købelyst på lejligheder.

”Vi har særligt en rigtig stor interesse på de mindre lejligheder. 2-3 værelses lejligheder går for tiden som ‘varmt brød,” siger Torben S. Hansen.

Disse byer klarer sig også godt

Selv om det er i København, at lejlighedskøberne for alvor slår til i disse måneder, så er det 8000 Aarhus C, der kommer ind på 2. pladsen med 126 handler.

Indehaver Carsten Andersen fra Home Aarhus City og Home Aarhus Ø fortæller om markedet lige nu:

“Udbuddet er faldende samtidig med, at købelysten er ganske stor. Eksempelvis er dele-2’ere med altan nærmest ’støvsuget’, og disse sælges fra dag til dag.”

På en 8. plads kommer 9000 Aalborg som det eneste øvrige postnr. i top 10 fra provinsen.

“Troen på lejlighedsmarkedet er så småt vendt tilbage. Hen over sommeren og efteråret har antallet af lejlighedshandler været stigende. Rentefaldet har været med til at ‘lokke nogen ud af busken’, og kombineret med, at priserne i slut ’23 og start ’24 blev trykket i bund, så begynder tingene at bevæge sig igen,” fortæller Claus Barrett, indehaver af flere Home-forretninger i den nordjyske ’hovedstad’.

Danmark sender 50 millioner kroner til Syrien

Læs også: Danmark sender 50 millioner kroner til Syrien

Solgte lejligheder i oktober fordelt på postnummer

PlaceringPostnr.ByAntal salg okt 2024
12300København S141
28000Aarhus C126
31500København V92
42100København Ø86
52000Frederiksberg73
62500Valby67
72200København N62
89000Aalborg49
92450København SV46
101800Frederiksberg C44
Ørsted sælger halvdelen af vindmøllepark i Taiwan for 11,6 milliarder

Læs også: Ørsted sælger halvdelen af vindmøllepark i Taiwan for 11,6 milliarder