IndsigtHandler du her? Det gør 50 millioner andre også
Zalando er danskernes foretrukne webshop, men det er langt fra kun herhjemme, at den tyske modeplatform er populær.
Kinesiske platforme som Temu presser det europæiske marked, men det virker ikke til at påvirke webshoppen Zalando. Ifølge Dansk Industri er Zalando danskernes mest populære webshop i andet kvartal i år og også i resten af verden er den populær.
Zalando seneste regnskab for tredje kvartal viser, at de fik en halv million flere aktive kunder over de seneste tre måneder, så de nu har 50,3 millioner brugere i alt ved udgangen af oktober. En aktiv kunde er defineret som en, der har købt noget på Zalando mindst én gang de seneste 12 måneder. Det skriver Ritzau.
I alt blev der købt tøj og sko for 3,5 milliarder euro på Zalando i kvartalet – det svarer til mere end 36 milliarder kroner. Det er en stigning på 7,8
procent sammenlignet med samme periode sidste år. Også deres resultat før skat gik frem, fra 70 millioner euro til 93 millioner euro.
I tredje kvartal har Zalando i alt registreret 57,9 millioner ordrer, og den gennemsnitlige kunde lægger en bestilling 4,9 gange om året.