IndsigtHandelskrigen: Kan en iPhone ende med at koste 23.000 danske kroner?
Den kendte Wall Street-analytiker Dan Ives, som har været en stor tilhænger af AI-teknologiens potentiale, advarer nu om, at den amerikanske handelskrig kan få katastrofale konsekvenser for tech-industrien – og for forbrugerne.
I en opdatering til sine kunder fremlagde Ives en dyster prognose: Hvis de nye toldsatser, der blev annonceret af Trump, træder i kraft, kan prisen på elektronik stige voldsomt.
Ifølge Yahoo Finance beskriver Ives Trumps handelsstrategi som “et dårligt videnskabeligt eksperiment”, der kan føre til “en økonomisk armageddon”. Han mener, at de høje toldsatser på varer fra Kina og Taiwan vil ramme tech-industrien hårdt og føre til markante prisstigninger på elektronik. Ifølge Ives kunne en iPhone, der i dag koster omkring 7.000 kroner, meget vel ende med at koste 23.000 kroner, hvis de foreslåede toldsatser træder i kraft.
“50% told på kinesiske varer og 32% told på taiwanske varer vil effektivt lukke af for tech-produkter fra USA, og i processen vil prisen på elektronik stige med 40-50%. iPhones lavet i USA vil koste 3.500 dollars (mod 1.000 dollars i dag),” skrev Ives i sin opdatering.
Tage mange år at flytte produktion til USA
Ives’ advarsel er ikke den eneste. Nick Colas, økonom hos DataTrek, påpeger også, at der er et problem med tidsrammen for Trumps produktionsplaner: “Det vil tage mange år for virksomheder at flytte produktionen til USA, men amerikanerne stemmer hvert andet år til Kongressen og hvert fjerde år til præsidenten,” skrev han.