Personlig økonomiFrygter du skiferien i elbil? Ét simpelt råd gør turen nemmere
Lange køer, kulde og kortere rækkevidde bekymrer mange elbilejere før vinterferien. Men med en enkel plan kan du undgå det hele.
Elbiler er blevet det foretrukne valg for danskerne. I oktober 2024 var 61,3 % af alle nyregistreringer elbiler – en historisk milepæl. Men med den stigende popularitet følger også en ny type bekymringer, især når det gælder vinterferier i koldt vejr. Ifølge en undersøgelse fra Energi Fyn er næsten halvdelen af elbilejere bekymrede for ferieturen i deres elbil.
Det er især opladning på ferien som giver anledning til bekymring. Det mærker de også hos Energi Fyn.
“Følger man med i diverse elbilgrupper på sociale medier er det noget, der fylder, og der florerer videoer med elbil efter elbil, der holder i massiv kø i nordligere himmelstrøg for at komme hen til en ledig ladestander. Det skaber ret naturligt også tryk på telefonerne i vores team, for mange søger rådgivningen til, hvordan man får strøm på bilen uden for Danmarks grænser – og hvordan man undgår kø,” fortæller Kenneth Christiansen, salgs- og marketingchef hos Energi Fyn, som har et godt råd.
“Der er én ting, du skal huske, når du skal planlægge ferieruten i elbil. Du skal huske ladeappen Monta, fordi Montas ladenetværk giver overblikket over mange typer af ladere i Danmark og Europa. Der kan du også reservere en ladestander på farten, så du kan slippe udenom køen,” siger Kenneth Christiansen.
Planlæg ruten
Det er dog ikke kun bekymringer om antallet af ladestandere, som fylder hos danske elbilsejere, der skal på vinterferie. Også vintervejret skaber nervøsitet.
“Planlæg din rute og vær realistisk omkring bilens rækkevidde. Hvis du kan køre 500 km om sommeren, så regn med cirka 100 km mindre, når temperaturen rammer frysepunktet,” slutter han.