IndsigtFly, forbrug og fart på CO2: De rigeste danskere belaster klimaet mest
De rigeste danskere udleder op til fire gange mere CO2 end de fattigste – især gennem flyrejser, bilkørsel og større forbrug. En ny analyse fra AE peger på behovet for socialt retfærdige klimatiltag.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at de rigeste danskere trækker gevaldigt på klimakontoen. Den rigeste tiendedel står for et klimaaftryk på hele 14 ton CO2æ per person om året – næsten fire gange så meget som den fattigste tiendedel, der udleder 3,6 ton. Og topper man eliten, ser det endnu vildere ud: Den rigeste ene procent udleder hele 28,5 ton CO2æ om året per person.
”Vi danskere har et privat forbrug, der sætter store klimaaftryk sammenlignet med andre lande. Men der er stor forskel på, hvilke danskere der udleder mest,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i AE.
Og det er især på luksusdelen, at forskellene stikker af – bogstaveligt talt. Alene på flyrejser sætter den rigeste tiendedel et klimaaftryk, der er syv gange højere end de fattigstes og næsten tre gange højere end gennemsnittet. Det gør flyrejser til én af de helt store klimasyndere blandt dem med penge på kontoen
”De rigeste danskere har et langt højere klimaaftryk end resten af befolkningen. De flyver oftere og kører mere i bil. Men også andre dele af deres private forbrug udleder langt mere,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Det private forbrug blandt den rigeste tiendedel af danskerne giver i gennemsnit et klimaaftryk på 14,0 ton CO2æ om året. Det er knap fire gange så højt som den fattigste tiendedels klimaftryk, der er på 3,6 ton CO2æ per person om året. I gennemsnit udleder danskerne 7,5 ton CO2æ om året.
Ikke bare luksusliv – også større boliger
Også boligforbruget viser klare forskelle. Hvor det hos lavindkomstgrupperne er el og varme, der udgør den største klimaudledning, så bruger de rigeste stadig dobbelt så meget på boligrelateret forbrug – og dermed også CO2.
AE’s analyse bygger på data fra Danmarks Statistik og Energistyrelsen og ser på det forbrugsbaserede klimaaftryk – altså det samlede udslip, der stammer fra danskernes privatforbrug, inkl. importerede varer. Det adskiller sig fra klimalovens fokus, som handler om territoriale udledninger inden for landets grænser.
Afgifter på klimabelastende varer
Regeringen har tidligere luftet muligheden for at opstille et mål for forbrugsbaserede udledninger – men hvordan gør man det uden at ramme skævt socialt?
”Hvis regeringen beslutter sig for at ville reducere klimaaftrykket fra danskernes privatforbrug, er det vigtigt, at det sker på en social retfærdig måde af hensyn til opbakningen til den grønne omstilling. Vores analyse viser, at det også er muligt,” siger Rasmus Lindø Kaslund.
Han peger blandt andet på, at afgifter på klimabelastende varer som flyrejser og oksekød kunne kombineres med lavere elafgifter, højere personfradrag eller en ny udgave af den grønne check.
”Det vil sænke klimaaftrykket på en måde, hvor de rigeste bidrager mest,” siger han.