Artikler

Denne landsdel giver flest genbrugsgaver

Under de sjællandske juletræer er der stor sandsynlighed for at finde gaver, der allerede har haft et tidligere liv.

Denne landsdel giver flest genbrugsgaver
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 18. december 2024

Genbrugsgaver er blevet mere og mere populære at lægge under juletræet. Det bekræfter også en ny undersøgelse fra Refurbed, en markedsplads for genanvendt elektronik. Her svarer hver anden dansker, at de planlægger at lægge en genanvendt gave under juletræet i år.

Særligt sjællændere har taget genbrugstanken til sig. I undersøgelsen svarer hele 86 procent af sjællænderne, at bæredygtighed er en afgørende faktor, når de køber julegaver og derfor gerne vil lægge en genbrugsgave under juletræet. 69 procent peger på den lavere pris ved at købe brugt som en vigtig fordel.

Genanvendt elektronik hitter

Når sjællænderne køber julegaver, er især genanvendt elektronik i høj kurs. Hele 79 procent foretrækker istandsatte mobiltelefoner, computere og tablets som gaver, og det giver måske også god mening, når danskernes ønskelister indeholder ønsker som laptops, smartwatches og årets helt store julegaveønske: AirPods.

“Det er fantastisk at se, hvordan bæredygtighed fylder mere i de sjællandske gaveindkøb. Ny elektronik har en enorm miljøpåvirkning, og elektronisk affald er den hurtigst voksende affaldsstrøm i verden. Genanvendt elektronik har et kæmpe klimapotentiale – vi kan faktisk spare op til 91 procent i CO2 ved at vælge genanvendte produkter frem for nye,”siger Emma Jefelt fra Refurbed Danmark.

Gjensidige øger sin indtjening med en milliard norske kroner

Læs også: Gjensidige øger sin indtjening med en milliard norske kroner