Investering

DeepSeek: 3 amerikanske aktier, der kan vinde på kinesisk AI

DeepSeek’s nye AI-model kan give store gevinster til amerikanske tech-aktier. Det mener investeringsbanken Rosenblatt Securities.

DeepSeek: 3 amerikanske aktier, der kan vinde på kinesisk AI
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 28. januar 2025

Da nyheden om den kinesiske AI-virksomhed, DeepSeek’s lancering af deres AI-model rullede ud, sendte det en chokbølge gennem tech-verdenen. For deres model er bygget for en brøkdel af prisen på de amerikanske AI-modeller. Derfor venter investorer spændt på, hvad det vil få af betydning for de store amerikanske tech-aktier, der sidder på 20 % af aktiemarkedet.

Men ifølge analytikere fra investeringsbanken Rosenblatt Securities er der faktisk flere tech-giganter, der kan få gavn af den nye teknologi: Meta, Apple og Amazon.

Meta

Meta ser ud til at have størst potentiale, ifølge investeringsbanken Rosenblatt. Hvis DeepSeek’s fremskridt holder, vil Meta fokusere på at få dem ind i Llama-projektet. Mark Zuckerberg, CEO for Meta, har for nylig meldt ud, at de vil investere over 60 milliarder dollar i AI i 2025, hvilket understøtter deres ambition om at være ledende indenfor området.

Novo Nordisk-aktien i fremgang – men er den stadig et godt køb?

Læs også: Novo Nordisk-aktien i fremgang – men er den stadig et godt køb?

Apple

Apple kan også få glæde af DeepSeek’s teknologiske fremskridt. Nyheden om DeepSeek fortæller, at Kina er langt fremme med AI-teknologi, hvilket kan hjælpe Apple med at udvikle mere lokaliserede AI-løsninger til det kinesiske marked. DeepSeek’s fremskridt kan også styrke Apple’s AI-muligheder på iPhones.

Amazon

Amazon er en tredje spiller, der måske kan få et godt udbytte af DeepSeek’s innovationer. Rosenblatt ser potentiale for, at de lavere omkostninger ved AI’s grundlæggende modeller kan hjælpe Amazon Web Services (AWS) med at klare sig bedre. AWS er nemlig ikke altid blevet set som en leder indenfor AI-teknologi, men med lavere omkostninger på området kunne deres løsninger blive mere tilgængelige for virksomheder – hvilket kan betyde stor vækst for Amazon.

Stor pengeregn til Novo-aktionærer: Så meget får de

Læs også: Stor pengeregn til Novo-aktionærer: Så meget får de