IndsigtBruger dit barn kunstig intelligens? 3 ting du skal vide
Flere forældre efterspørger mere viden om kunstig intelligens – især når det kommer til at vejlede deres børn. Derfor har Medierådet lanceret en guide, der skal hjælpe.
Kunstig intelligens (AI) har hurtigt fundet vej til børns hverdag, hvor de blandt andet bruger teknologi til at skabe billeder, lyd og tekst. Men med de nye muligheder følger også risici, som forældre bør kende til. Ifølge en undersøgelse fra Medierådet efterspørger 75 % af forældrene mere viden om AI og de risici, der følger med børns brug af teknologien. Derfor har Medierådet for Børn og Unge lanceret en guide, der giver indsigt i de vigtigste aspekter af AI for børn.
Her er tre gode råd:
- Billed- og lydgenerering
AI gør det nemt at skabe visuelt og lydmæssigt indhold, men det kan også manipuleres. Forældre bør opfordre deres børn til at være kritiske, når de møder onlineindhold, da det kan være genereret af AI og ændre på virkeligheden. - Kunstige relationer
AI-chatbots kan udgive sig for at være en ven, men det er bare kode – ikke et menneske. Det er vigtigt at forklare dit barn forskellen, så de ikke bliver misledt af de kunstige relationer, de møder online. - Svindel
AI gør det lettere for svindlere at lokke informationer ud af både børn og voksne. Hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, bør man være på vagt. Det kan være et forsøg på at udnytte AI til at svindle.
Medierådet har lavet en række videoer med eksperter, der uddyber disse emner og giver gode råd til forældre. Du kan se guides her Medierådets hjemmeside.