ArtiklerBank i gigantisk brøler: Sendte 81 trillioner dollars til kunde
En Citigroup-kunde vågnede op til 81 trillioner dollars på sin konto.
Forestil dig, at du en morgen kigger på din bankkonto og opdager, at der står 81 trillioner dollars. Det skete (næsten) for en kunde hos den amerikanske storbank Citigroup sidste år. Det skriver CNBC.
Citigroup forsøgte i april sidste år at overføre 280 dollars til en kunde, men en tastefejl gjorde, at beløbet i stedet blev 81 trillioner dollars.
Fejlen blev overset af to medarbejdere, men opdaget efter 90 minutter. Herefter gik banken straks i gang med at rette op på problemet, og pengene blev fjernet fra kontoen et par timer senere. Og ja, hvis du nu sidder og tænker, at nogen kunne have nået at hæve et par milliarder i mellemtiden, så var der ingen reel risiko – Citigroup understreger, at deres fejl slet ikke kunne have resulteret i en faktisk udbetaling.
Ikke den eneste fejl
Fejl som disse er dog ikke nye for Citigroup, der tidligere har haft store operationelle bøvler. Banken har blandt andet ved en fejl sendt 900 millioner dollars til forkert modtager, hvilket kostede dem både store bøder og deres daværende topchef.
Den nuværende direktør, Jane Fraser, har siden overtaget rorpinden og lover, at Citigroup arbejder på at få styr på deres interne processer. Alligevel blev banken i 2023 stadig idømt en bøde på 136 millioner dollars for manglende fremskridt.
Om den anonyme kunde nåede at drømme sig væk til en luksusyacht et øjeblik, melder historien ikke noget om.