Indsigt

Advarsel fra Fed-chef: Trump-told kan føre til økonomisk nedtur til sommer

Præsident Trumps tariffer har fået amerikanske virksomheder til at hamstre varer, hvilket kan føre til kunstig økonomisk vækst. Økonomien risikerer dog et markant fald i sommermånederne.

Advarsel fra Fed-chef: Trump-told kan føre til økonomisk nedtur til sommer
Mille Skjold Madsen
Af Mille Skjold Madsen 21. april 2025

Amerikanske virksomhedsejere og forbrugere køber op i frygt for prishoppene, der kan komme som følge af præsident Donald Trumps tariffer, hvilket kan skabe en midlertidig opsving i økonomisk aktivitet. Men ifølge chef for Chicago Federal Reserve, Austan Goolsbee, kan det føre til et dramatisk fald senere på året.

I et interview med CBS’ Face The Nation søndag udtalte Austan Goolsbee, at den nuværende bølge af forudbestillinger fra både virksomheder og forbrugere kan give et kunstigt økonomisk højtryk:

“Den slags forudgående køb er nok mere udtalt på virksomhedssiden. Vi har hørt meget om opbygning af lagerbeholdninger, der kan vare 60 eller 90 dage, hvis der skulle komme mere usikkerhed.”

Ifølge CNBC er det virksomheder, især inden for bilindustrien, og forbrugere, der køber dyre varer som iPhones på forhånd, som frygter de potentielle forhøjelser af importtarifferne. Det betyder, at økonomisk aktivitet i april kan se kunstig høj ud, men Austan Goolsbee advarer om, at vi i sommermånederne kan se en markant nedgang:

“Aktiviteten vil måske se kunstig høj ud i starten, og så kan den falde af i sommer, fordi folk har købt alt.”

Kæmper med tariffer

Tarifferne har især ramt sektorer som bilindustrien, hvor mange bildele og elektronik bliver fremstillet i Kina, et land, der nu står overfor en tariff på op til 145% på varer, der eksporteres til USA. Goolsbee nævnte også, at præsident Trump i øjeblikket er i gang med forhandlinger om tarifferne, som kan ændre sig efter den 9. juli, når en midlertidig pause på 90 dage udløber.

Samtidig kæmper amerikanske virksomhedsejere med at håndtere de høje omkostninger ved import. Matt Rollens, CEO for drinkware-virksomheden Dragon Glassware i Californien, har valgt at holde sine varer i Kina fremfor at betale de skyhøje tariffer:

“Hvis jeg skulle betale de 145%, ville jeg være nødt til at hæve priserne med mindst 50%, hvilket nok ville tørre kundernes efterspørgsel ud.”

Grund til optimisme

På trods af de kortsigtede udfordringer udtrykte Austan Goolsbee dog optimisme for den langsigtede økonomi, da de seneste økonomiske data viser stabilitet:

“Arbejdsmarkedet er tæt på fuld beskæftigelse, og inflationen er på vej ned. Det er bare ønsket om, at vi ikke skal tilbage til 2021 og 2022, hvor inflationen løb løbsk.”

Flere virksomheder måtte dreje nøglen i marts

Læs også: Flere virksomheder måtte dreje nøglen i marts