Artikler

1000 kinesiske virksomheder advares om producentansvar i Danmark

Miljøstyrelsen har fredag sendt advarselsbreve ud til omkring 1000 kinesiske virksomheder om deres producentansvar.

Temu
/ ritzau /
Af / ritzau / 15. december 2024

Det skriver Miljø- og Ligestillingsministeriet på sin hjemmeside.

Ingen kinesiske virksomheder har ifølge Miljøstyrelsen tilmeldt sig det danske producentansvarsregister, selv om kinesiske varer hver dag strømmer ind i Danmark.

Kinesiske virksomheder, der sælger produkter til Danmark, er ifølge dansk lov pålagt et eller flere producentansvar.

Det betyder blandt andet, at kinesiske virksomheder skal betale for affaldshåndteringen af eksempelvis elektronik og emballage, der ender som affald i Danmark.

Advarselsbrevene er første skridt i en håndhævelsesproces, der kan føre til påbud, bøder eller politianmeldelser, lyder det fra Miljøstyrelsen.

/ritzau/

Gjensidige øger sin indtjening med en milliard norske kroner

Læs også: Gjensidige øger sin indtjening med en milliard norske kroner